Løbende energitilpasning er bedre end 30-årige krav

Beregning skal dokumenteres, at der i nybygninger maksimalt er 100 timer om året, hvor rumtemperatur overskrider 27 °C, og 25 timer om året, hvor rumtemperaturen overskrider 28 °C

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Folketingets Boligudvalg har bedt social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) redegøre for den faglige vurdering af begrebet ’tipping point’ mellem en bedre dimensionering af nybyggeri over for det sparede energiforbrug i bygningens levetid under hensyntagen til fremskrivningen af forventningen til fremtidens energimix.

Ministeren understreger, at nøjagtigheden af data er vigtig, når man skal vurdere, om det er bedst at bruge et klimadatasæt akkumuleret over de seneste år eller en fremskrivning:

- Social- og Boligstyrelsen anerkender, at de nuværende klimadata med fordel kan opdateres i forhold til de seneste års klima. Styrelsen vil undersøge, hvordan en opdatering bedst indarbejdes i bygningsreglementet, så en eventuel usikkerhed ved det anvendte klimadatasæt minimeres, påpeger ministeren blandt andet.

Temperaturkrav
Selvom usikkerheden i forhold til det nuværende klimadatasæt kan reduceres, mener hun, at det ud fra et ressource- og klimamæssigt perspektiv stadig bør være muligt for bygningsejer at vælge mellem løbende at tilpasse bygninger til klimaet, som det faktisk udvikler sig, eller bygge efter en forventning om, hvordan klimaet kan være om eksempelvis 30 år:

- Bygningsreglementet stiller krav til, at der i boliger kan opretholdes et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima. Kravet anses som overholdt, når der gennem en beregning kan dokumenteres, at der maksimalt er 100 timer om året, hvor rumtemperatur overskrider 27 °C, og 25 timer om året, hvor rumtemperaturen overskrider 28 °C, oplyser Pernille Rosenkrantz-Theil.

Bygningsejers ansvar
Det er bygningsejer, som skal dokumentere det termiske indeklima i et nybyggeri ved at foretage en beregning, der baseres på det såkaldte ’Design Reference Year’ (DRY).

Det nuværende DRY-datasæt er udarbejdet af DMI ud fra perioden 2001-2010 og repræsenterer den typiske klimatologi i Danmark henover disse år

- Det står bygningsejer frit for at supplere projekteringen af boligen, herunder dimensioneringen af de tekniske installationer, med fremskrevne klimadata til at vurdere det termiske indeklima, lyder det videre.

Unødigt materialeforbrug
Hvis reglerne ændres, og bygningsejer pålægges at anvende fremskrevne klimadata, vil det betyde, at bygningsejer skal projektere sin bygning i forhold til et potentielt klimascenarie, der udspiller sig om eksempelvis 30 år:

- Det betyder, at bygningen og de tilhørende installationer designes efter et indeklimabehov, som reelt set ikke er der endnu. Det er styrelsens vurdering, at det ikke er effektivt at kræve, at alle bygningsejere har en uudnyttet kapacitet til eksempelvis køling af bygningen i den mellemliggende tid, da dette kan medføre et unødigt forøget materiale- og energiforbrug i bygningen. Desuden er det muligt at foretage afhjælpende tiltag i den enkelte ejendom, hvis det viser sig, at nuværende installationer ikke kan sikre den nødvendige nedkøling af bygningen. Det kan fx være etablering af effektiv ekstern solafskærmning og brug af natkøling af en bygnings konstruktioner, oplyser Pernille Rosenkrantz-Theil.

Opdatering sat i gang
Social- og Boligstyrelsen har bemærket, at der er fokus i branchen på, om bygninger generelt bliver for varme.

Styrelsen vil blandt andet på den baggrund vurdere, om der er andre regler i Bygningsreglementet, der vanskeliggør at sikre et godt termisk indeklima. Styrelsen vil desuden undersøge mulighederne for at indarbejde en opdatering af klimadatasættet for perioden efter 2010 i bygningsreglementet:

- Denne opdatering er blevet igangsat, oplyser social- og boligministeren.