Ledigheden har aldrig været lavere for de faglærte

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at der er rekordlav ledighed blandt faglærte. AE opfordrer derfor regeringen til at fremrykke sine planlagte investeringer i erhvervsuddannelserne

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Regeringen har planlagt at investere 900 millioner kroner i erhvervsuddannelserne frem mod 2030, men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at ledigheden blandt faglærte kun var på 2,1 procent i 2022, og det er rekordlavt. Ledighedsprocenten har aldrig været så lav i de 15 dataår fra Danmarks Statistik.

Den hidtidige rekord blev sat lige op til finanskrisen i 2008, hvor 2,2 procent af de faglærte var ledige. Ingen andre grupper på arbejdsmarkedet havde lige så lav ledighed, som de faglærte, i 2022, og ingen andre grupper er i nærheden af at sætte rekord.

Kæmpe udfordering
Emilie Agner Damm, der er analysechef i AE peger på, at det danske arbejdsmarked står med en kæmpe udfordring:

- Vi ved fra tidligere fremskrivninger, at der kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030, men de nye tal viser, at der allerede nu er tegn på mangel på faglært arbejdskraft. Det giver risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne kan mærke manglen på faglærte. Ledigheden blandt faglærte er virkelig lav, og det kalder på politisk handling, siger hun.

For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Det betyder, at det for eksempel bliver svært at gennemføre den grønne omstilling uden tilstrækkeligt med faglærte med tekniske kompetencer.

Har mistet 1,8 milliarder kroner
Erhvervsuddannelserne har længe kæmpet med dalende elevtal, og det har betydet besparelser og nedskæringer på uddannelsesstederne.

En tidligere analyse viser, at erhvervsuddannelserne har mistet i alt 1,8 milliarder kroner i de årlige budgetter siden 2010. Det svarer til hver fjerde krone af erhvervsuddannelsernes samlede budgetter i 2010:

- Hvis erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt uddannelsesvalg, der kan tiltrække flere elever - både unge og voksne ufaglærte - er der brug for nogle saltvandsindsprøjtninger. Regeringen har derfor fat i den lange ende, når den vil investere i erhvervsuddannelserne, siger Emilie Agner Damm.

Send flere penge NU!
Et bredt politisk flertal aftalte i juni en reform af universitetsuddannelserne, der skal skaffe flere penge til erhvervsuddannelserne, og i Nicolai Wammens finanslovsforslag foreslås det at tilføre erhvervsuddannelserne flere penge.

Samlet foreslår regeringen at tilføre erhvervsuddannelserne 300 millioner kroner i 2024, stigende til 700 millioner kroner i 2025, 800 millioner kroner i 2026 og 900 millioner kroner årligt fra 2030.

- De 900 millioner kroner, regeringen vil investere i erhvervsuddannelser fra 2030, er den rigtige medicin, men allerede nu har vi brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, så vi opfordrer regeringen til at fremrykke den fulde indfasning, siger Emilie Agner Damm.

Lav ledighed hele livet
Sammenlignet med andre uddannelsesgrupper har faglærte den laveste ledighed. Analysen viser, at personer med en mellemlang videregående uddannelse med 2,7 procent havde den næstlaveste ledighedsprocent, mens akademikerne havde den højeste ledighedsprocent med 3,6 procent.

Analysen viser også, at ledighedsprocenten blandt faglærte 25-29-årige var 3,1 procent i 2022, mens samme aldersgruppe blandt akademikerne var på 7,6 procent. Blandt de ældre akademikere er ledigheden lavere, men den når aldrig ned under de faglærtes ledighedsprocent.
Erhvervsuddannede kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet, når de har færdiggjort deres erhvervsuddannelse, og tallene viser, at den lave ledighed blandt faglærte er gennemgående for deres arbejdsliv. Det er først i seniorårene, at akademikerne indhenter de faglærte.