Letbane er første skridt før Gladsaxe130 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv i Gladsaxe forsamlet til erhvervskonference hos Audi i Gladsaxe, hvor den kommende letbane indtog hele dagsordenen.

Letbane er første skridt før Gladsaxe

Både Gladsaxe Kommune og det lokale erhvervsliv er klar til at møde om udfordringerne, så den københavnske forstad kan udvikle sig til en smart by

130 erhvervsfolk, samarbejdspartnere og embedsmænd fra Gladsaxe Kommune var torsdag samlet til Gladsaxe Erhvervskonference i Audi Gladsaxe. Her fik de en række bud på, hvad den kommende Hovedstadens Letbane langs Ring 3 giver af muligheder for dem og mulighed for at debattere og networke.

Erhvervskonferencen lader ingen ingen tvivl tilbage om, at virksomhederne har store forventninger den vækst, som letbanen bringer med sig, blandt andet når det gælder om at tiltrække og fastholde nye medarbejdere, og at letbanen gør Gladsaxe mere attraktiv.

- Letbanen flytter Gladsaxe tættere på alting, for tid er vigtigere end afstand, og letbanen sparer tid. Det mener fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen, der også var blandt deltagerne i konferencen.

Fokus på anlægsfasen
Konferencen afdækker imidlertid også, at erhvervslivets og borgeres bekymringer for anlægsfasen skal tages alvorligt.

Bekymringerne går bl.a. på, hvad anlægsfasen betyder for trafikken i erhvervskvartererne fra spaden stikkes i jorden i 2016 til det første letbanetog er på skinner i 2021.

Til det siger Gladsaxes borgmester, Karin Søjberg Holst, at hun tager bekymringerne alvorligt og ønsker at finde løsninger i en dialog og et samarbejde, som kommunen allerede har indledt med bl.a. uddannelsesinstitutioner.

Martin Brynskov fra Aarhus Universitet benyttede således konferencen til at fortælle om udfordringerne i at udvikle Gladsaxe til en smart by.

- Letbanen er første skridt på vejen, herefter skal Gladsaxe finde sin egen stil, og kan man kun opfordre til at netværke med byer, både nationale og internationalt, lyder meldingen.

Store trængselsproblemer
De to virksomheder Krüger og MT Højgaard, som begge har hovedsæde i Gladsaxe, bekræfter, at der er store perspektiver i letbanen, idet begge virksomheder allerede nu oplever store trængselsproblemer.

Henrik Norup, udviklingschef i MT Højgaard beskrev, hvordan letbanen gjorde virksomhederne attraktive og roste Gladsaxe Kommune for ikke at tænke vækst alene i et Gladsaxe-perspektiv, men i et Greater Copenhagen helhedsperspektiv.

Anne Abraham, HR-direktør i Krüger fortalte om udfordringerne i medarbejdernes transportvaner, når bilen er et nødvendigt onde samtidig med trængselsproblemerne trænger sig på. Hendes konklusion er, at det ikke kan gå stærkt nok med at få letbanen på skinner.

-cmn

23/9 2015