Lindab booster onlinesalgDer er gang i onlinesalget hos den danske producent Lindab, efter virksomheden har lanceret en ny og mere brugervenlig webshop.

Lindab booster onlinesalg

Øget kundetilfredshed og stigende onlinesalg. Det er bare to af de fordele som Lindab har oplevet siden de i juni lancerede en ny og mere brugervenlig webshop

Dansk e-handel vokser støt, og danskerne er nu EU’s næstmest handlende på nettet. Ifølge Dansk Erhverv forventes e-handlen i 2015 endnu en gang at slå rekord med op mod 90 mia. kroner. Den tendens breder sig også til erhvervslivet, hvor der er stor kamp om at være de bedste på onlinesalget.

Det har fået den danske leverandør af byggekomponenter og ventilationsløsninger Lindab til at lancere en ny webshop, der skal gøre det lettere for kunderne at handle online.

- Vi er meget opmærksomme på, at udviklingen inden for e-handel går hurtigt, og at der stilles stadig større krav til både brugervenlighed, søgefunktioner og hurtighed. Derfor har vi valgt at forbedre vores webshop på netop disse områder. Det er nødvendigt for os at følge med udviklingen, hvis vi skal være kundernes foretrukne leverandør, fortæller Lindabs marketingchef Johan Rasmussen.

Direkte afsmitning
Siden lanceringen har kunderne taget rigtig godt i mod den nye webshop, som både er blevet mere brugervenlig og hurtigere. Og det kan Lindab allerede nu aflæse direkte på onlinesalget.

- Vores onlinesalg har oplevet et væsentlig opsving, siden vi lancerede den nye webshop. Den har nu kørt i tre måneder, og i den periode har der været en stor fremgang både i antallet af ordrer og størrelsen på de enkelte ordrer. Så alt tyder på, at vi indtil videre er lykkes med målsætningen om at gøre hverdagen lidt lettere for vores kunder, siger Johan Rasmussen.

Lindab har en forventning om, at en stadig større del af salget vil rykke online de næste år. Derfor har virksomheden konstant fokus på at gøre det lettere at tilgå produkter, vejledninger og produktinformation på nettet.

-cmn

26/10 2015