Ismail Akram Ismail har imponeret Skou Gruppens direktør såvel som svende og formand Jakob Albrechtsen (th.) med sin arbejdsindsats og vilje til at lære håndværket.

Lønregler står i vejen for flere jobs til flygtninge

Flere virksomheder giver arbejde til flygtninge, men ifølge Skou Gruppen, der har fastansat en syrisk flygtning, skal reglerne ændres, hvis flere skal hyres

Ifølge Dansk Flygtningehjælp er adgang til arbejde en af de bedste måder at blive integreret i et samfund på, og især byggebranchen, hvor der altid er brug for flittige hænder, har vist sig at være et godt sted at starte.

I tømrervirksomheden Skou Gruppen har man erfaring med problematikken, da firmaet i starten af året tog den syriske flygtning Ismail Akram Ismail ind som praktikant. Tømrerfirmaet er en af flere håndværksvirksomheder, der tilbyder hjælp til flygtninge i form af enten praktikplads eller en ordning med løntilskud.   

Et samarbejde mellem Hørsholm Kommune og mentor- og støttekorpset, Restart, førte til praktikpladsen på seks måneder hos Skou Gruppen.

- Generelt oplever vi stor interesse fra danske firmaer. Især håndværksvirksomheder er klar og åbne for at give praktikpladser eller løntilskud med mulighed for fastansættelse efterfølgende, siger mentor Youssef Malla fra Restart.

- Løbende har vi fire-fem flygtninge i løntilskud eller fastansættelse, og tilbagemeldingerne fra virksomhederne er virkelig gode. Alle flygtningene får meget ros for bl.a. deres arbejdsindsats og stabile fremmøde, fortæller han.
De positive ord kommer bl.a. fra Skou Gruppen:

- Vi var meget spændte på, hvordan det ville gå med sprogudfordringer, og om Ismail overhovedet gad at lave noget. Men de bekymringer blev hurtigt gjort til skamme, siger direktør Martin Skou Heidemann.

Som enhver anden lærling
I løbet af de første tre måneder var Ismail to dage om ugen på byggepladsen og tre dage på sprogskole. De næste tre måneder arbejdede han på lige fod med sine kolleger hele ugen fra kl. syv til 15 og gik derefter på sprogskole om aftenen.

- Sprogskolen er god, men den giver mig kun 25 % til at lære dansk og Danmark. Resten sker på arbejdet, siger Ismail Akram Ismail.

Formanden på byggepladsen, hvor Ismail går til dagligt, Jakob Albrechtsen, er glad for sin syriske medarbejder, der betegnes som energisk, pligtopfyldende og virkelig opsat på at lære.

- Vi snakker så meget om, hvordan vi skal integrere udefrakommende, og der er arbejde en rigtig god måde. I pauserne og til frokost kommer Ismail naturligt i snak med flere forskellige mennesker. Det er en god måde en komme ind og lære sproget og dansk kultur på, og det har Ismail gjort på under et år.

Arbejdsmæssigt udfylder Ismail Akram Ismail opgaver som f.eks. isolering og opsætning af dampspærre og pladebeklædning mm. – nogenlunde samme opgaver som en typisk lærling på første år af uddannelsen. Ifølge formanden handler det i bund og grund om indstilling, og den har Ismail.

- Det er ligesom at have en god og interesseret lærling. Når de viser, at de vil lære noget, så bliver de også hurtigt klar til nye og sværere opgaver.

Det viste sig hurtigt, at Ismail Akram Ismail havde hænderne skruet ordentligt på.

Reglerne holder ikke
Den såkaldte indslusningsløn har været meget omdiskuteret, siden generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, i maj i år anbefalede at sænke mindstelønnen for at gøre indvandrere og flygtninge mere attraktive for landets arbejdsgivere.

Dengang – lige op til Folketingsvalget – udløste forslaget heftige reaktioner fra såvel de politiske partier som arbejdsmarkedets parter. Udmeldingerne spredte sig fra forudsigelser om vækst og jobskabelse til løntrykkeri og undergravning af ’Den danske model’. Med de tusindvis af flygtninge, der lige nu drager mod Europa og Danmark og med et fremtidigt arbejdsmarked, der skriger på flere hænder, er debatten om integration af flygtninge gennem jobansættelse igen på dagsordenen.

I dag har Skou Gruppen fastansat Ismail Akram Ismail med overenskomst, og går alt efter planen starter han på tømreruddannelsen inden for et år. Trods succeshistorien har Skou Gruppens direktør ikke planer om at tage flere flygtninge ind foreløbigt.

Ifølge Martin Skou Heidemann er det, som reglerne er pt., ikke rentabelt, at have en mand eller to gående til mindsteløn, da de ikke producerer nok til bundlinjen de første mange måneder. Han mener derfor, at der er brug for indslusningsløn, hvis endnu flere virksomheder skal tage flere flygtninge ind.

- Jeg er helt med på, at det ikke skal misbruges, og at danske overenskomster ikke skal udhules. Men hvis der er særlige forhold, som der er nu, bør der også være særlig løn, siger han.

Tilbage i forsommeren konkluderede en analyse fra den borgerlig-liberale tænketank, Cepos, at en indslusningsløn til flygtninge på 70 kr. i timen ville skabe 7000 nye job. Til Børsen udtalte adm. dir. Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, i sidste uge:

- Man kan kalde det, hvad man vil. Løn forhandles mellem parterne, men vi bliver nødt til at holde fast i, at vi skal se på aflønningen i vores overenskomster for grupper, der ikke har den fulde erhvervsevne. Om man så kalder det indslusningsløn eller noget andet er mindre vigtigt.

Senere samme dag blev indslusningslønnen midlertidigt sparket til hjørne af statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervslivet efter et møde på Marienborg. Dermed ser det alligevel ikke ud til, at indslusningslønnen kommer på dagsordenen ved de kommende trepartsforhandlingerne.  

Indslusningsløn:
Indslusningsløn er ikke fastsat til et bestemt beløb, men er betegnelsen på en midlertidig nedsættelse af mindstelønnen ved ansættelse, indtil den pågældende modtagers sprog- og faglige kundskaber stemmer overens med mindstelønnen, der fastsættes ved overenskomster.

-kj