Lynetteholms økonomi er et politisk fatamorgana

Prognosen for levering af overskudsjord og den dermed forbundne indtjening er prognosticeret lemfældigt

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der lyder fortsat voldsomme protester i forhold til planerne om Lynetteholm i København.
Blandt kritikerne er civilingeniør, lic. techn., HD, Hans Schjær-Jacobsen, fra Hellerup. Der i en artikel i Ingeniøren den 19. maj pegede på, at den påståede selvfinansiering af Lynetteholm fortsat er udokumenteret.

Senest har han skrevet en henvendelse til Folketingets Transportudvalg i anledning af, at transportministeren har ladet By og Havn svare på kritikken, og ikke overraskende afviser den københavnske organisation, at etableringen af Lynettehavn ’ikke kan betegnes som et højrisikoprojekt’:

- De afslutter med selv at levere evidens for, at der netop er tale om et økonomisk højrisikoprojekt, forklarer Hans Schjær-Jacobsen.

Ekstrem værdiansættelse
Her peger Hans Schjær-Jacobsen på, at By og Havns indrømmer, at anlægsudgiften kun blíver tilbagebetalt, hvis den gennemsnitlige årlige mængde jord netop antager ekstremværdien 2,5 millioner tons jord:

- Nutidsværdien af nettoindtægten ved denne jordmængde er altså ikke et centralt estimat, men et ekstremt ’best case estimat’. Derfor er Lynetteholm et økonomisk højrisikoprojekt og selvfinansieringen er stadig udokumenteret ud fra By og Havns egne forudsætninger, påpeger den insisterende civilingeniør.

Lemfældig proces
Der er ifølge Hans Schjær-Jacobsen aldrig udført en konsolideret analyse af Lynetteholms selvfinansiering baseret på centrale estimater af de indgående parametre og en tilhørende usikkerheds- og risikoanalyse.

Han mener derfor, at svaret fra By & Havn ikke reparerer på denne mangel:

- Men løfter sløret for, hvor lemfældigt prognosen for levering af overskudsjord og den dermed forbundne indtjening er prognosticeret, skriver Hans Schjær-Jacobsen.

Enfoldigt
By & Havn konstaterer, at den gennemsnitlige jordleverance (forurenet og ren jord) i perioden 2013 til 2020 har været 2,61 millioner tons jord pr. år.

Herefter prognosticeres en fremtidig gennemsnitlig jordleverance de næste 30–35 år på 1,6–2,5 millioner tons pr. år og en afgift på netto 50 kroner pr. ton i gennemsnit pr. år:

- Det er enfoldigt at præsentere gennemsnitlige tal fra fortiden som en prognose for fremtiden. Markedet og dermed afgiften for deponering af overskudsjord er selvfølgelig kritisk afhængig af det fremtidige udbud og efterspørgsel på overskudsjord, og der er overhovedet ingen dokumentation for nogen af delene, oplyser Hans Schjær-Jacobsen.

Det er endnu værre
Og situationen er ifølge civilingeniøren ’endnu værre’:

- Der mangler centrale udgiftsposter i både anlægs- og driftsfasen. For eksempel er omkostninger til arkæologiske udgravninger, finansieringsomkostninger og erstatninger til støj- og møgramte borgere ikke medregnet. Hertil kommer uafklarede omkostninger til nødvendige ledningsomlægninger og jomfruelige opfyldningsmaterialer og en god milliard kroner til nordlig dokport. Lynetteholm som selvfinansierende nyttiggørelsesprojekt er et politisk skabt fata morgana, som der stadig ikke er nogen dokumentation for, slutter henvendelsen fra Hans Schjær-Jacobsen.