Mesterskabsteam med ambitionerCasper Elgaard på podiet

Mesterskabsteam med ambitioner

Byggecenterkæden Stark har indgået aftale om et 2016-sponsorat af DTC-klassens mest titelvindende racerkører nogensinde, forsvarende DTC-mester Casper Elgaard

For femte sæson i træk kører regerende DTC-mester Casper Elgaard til næste år ud for StarkRacing.

Ud over det individuelle DTC-mesterskab vandt han sammen med tidligere DTC-vinder Dennis Lind teammesterskabet som en del af Team Massive Motorsport i 2015. Stark har således netop aftalt at fortsætte sit sponsorat af klassens hidtil mest titelvindende racerkører i næste sæson.

Ud over fornyelsen af Casper Elgaards sponsorat vil Stark også i 2016 være repræsenteret på Dennis Linds bil. Dennis Lind anses for et af dansk motorsports største talenter, blev nr. to i årets DTC og skal i 2016 køre ud i team med Casper Elgaard.

-cmn

6/11 2015