Metroen skal kunne bruges som beskyttelsesrum

Sikringsrumspligten indebærer, at beredskabsministeren har iværksat en undersøgelse af, hvorvidt den københavnske metro kan omdannes, så den kan anvendes som beskyttelsesrum

Cyberangreb, klimaforandringer og krig i Europa har gjort samfundssikkerhed til et politisk kerneområde. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab somTorsten Schack Pedersen står i spidsen for, skal sikre, at Danmark står stærkere i en tid, hvor vores samfundssikkerhed trues fra flere kanter.

-Byggeriet skal også bidrage til beredskab og samfundssikkerhed.Og det handler nok særligt om klimasikring og kritisk infrastruktur, siger han til Konstruktørforeningens nyhedsbrev.

-Vi ved, at vi ser ind i flere og større og vildere længerevarende klimahændelser. Derfor er der brug for mere personel, mere klimamateriel, mere klimasikring. Og den klimasikring har byggeriet jo en klar rolle i, siger ministeren og fortsætter: 

-I forhold til eksisterende bygninger er det rigtig dyrt at lave klimasikring og klimatilpasning. Den gode nyhed er, at det er billigere end ikke at gøre noget.
Og her rammer ministeren en nerve i hele diskussion af samfundssikkerhed og beredskab. For det er dyrt. Så hvad er det helt konkret, vi bør sikre og berede – og i hvor høj grad? 

Krigen kaster skygger over Europa, og spørgsmålet om, hvorvidt vi egentlig har beskyttelsesrum nok, eller om der bør bygges flere opstår. 

-Tidligere havde man en sikringsrumspligt. Den kommer også med en pris. Nu har vi sat gang i et fysisk eftersyn, så vi kan få et retvisende billede, så vi ved, hvor vi står henne, siger Torsten Schack Pedersen.
Han nævner, at man nu også er ved at afklare, hvorvidt den københavnske metro kan omdannes, så den kan anvendes som beskyttelsesrum. 

Et område, der ifølge ministeren kræver et grundigt overblik, før man kan blive helt konkret, er den kritiske infrastruktur. Det er samtidig det område, hvor Torsten Schack Pedersen med egne ord er ”mest bekymret”: 

-Den beskyttelse, der har været omkring kritisk infrastruktur, har jo primært været for at forhindre, at børn og fulde mennesker ikke kunne komme ind og gøre skade på sig selv. Og det er klart – der er vi et helt andet sted i dag, siger han.
Ministeriet har derfor sat gang i en række sårbarhedsanalyser, på de centrale områder: el, vand og kommunikation.

-Der er rigtig mange ting, der har rigtig svært ved at fungere, hvis én eller alle tre af de komponenter er taget ud af spillet. Vi kommer til at stille nogle skrappe krav, og det gør vi for at sikre, at samfundet kan fungere, hvis noget går galt.
Selvom det endnu ikke ligger helt klart, præcis hvordan den kritiske infrastruktur skal sikres, kommer der med sikkerhed til at skulle ske en fysisk sikring. CER-direktivet stiller nemlig krav til sikringen af modstandsdygtigheden og kontinuiteten af kritiske samfundsfunktioner, siger han til nyhesbrevet.

CER-direktivet

CER-direktivet (Critical Entities Resilience) er et EU-direktiv, der kræver, at virksomheder, der leverer samfundskritiske tjenester (kritisk infrastruktur), styrker deres modstandsdygtighed over for fysiske og operationelle trusler, såsom naturkatastrofer, terrorisme, sabotage og hændelser i forsyningskæden.

-kis