Michael H. Nielsen stopper i DI Dansk Byggeri
63-årige Michael H. Nielsen søger videre efter mere end 20 år i stillingen
Underdirektør i DI Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, fratræder sin stilling ved udgangen af måneden. Det oplyser DI Dansk Byggeri.
- Efter 38 års arbejde i forskellige interesseorganisationer er tiden inde til at prøve kræfter i nye sammenhænge. Arbejdet for byggeriet har været super inspirerende, og jeg håber fortsat at kunne bidrage, skriver Michael H. Nielsen i et opslag på LinkedIn.
31. august vil der blive afholdt en afskedsreception for Michael H. Nielsen i Industriens Hus.
-dc