Miljøministeren er i røret
Miljøminister Kirsten Brosbøl og repræsentanter fra Dansk Miljøteknologi har besøgt rørproducenten Wavin i Hammel for at få opdateret nyt inden for vand- og afløbsområdet
Overskriften for miljøministerens besøg var ”lovende miljøteknologier”, og da miljøministeren i formiddags gæstede Wavini Hammel var der innovativ vand- og afløbsteknologi på programmet.
Adm. direktør Per Dollerup Mikkelsen introducerede miljøministeren for Wavins nyeste rørteknologi, Multilayer-røret.
– Vores nyeste rør er fremtidens rør; et innovativt multilayer-rør, som er udviklet med trelagsteknologi, der mindsker CO2-udslippet med hele 17 % rent produktionsmæssigt. Samtidig har det nye multilayer-rør en langlevetid – samme lange levetid som Wavins traditionelle rør, hvilket er mindst 50 år, forklarede Per Dollerup Mikkelsen.
Innovation og projekter
– Udover at Wavin udvikler nye produkter, arbejder vi også med innovation, hvor vi blandt andet anvender eksisterende produkter i nye sammenhænge.
- Gode eksempler på det er ”Projekt Vand i byer”, et partnerskab for klimatilpasning og innovation, og ”Byer i Vandbalance”, et innovationskonsortium, der læggervægt på reelle demonstrationsprojekter, fortalte produktchef Henning Nykjær Stabell.
Det er områder, som miljøministeren er indstillet på at følge tæt i fremtiden.
Innovation og arbejdspladser
Et andet område, som optog ministeren under besøget, er danske arbejdspladser.
– Vi har rigtig mange faggrupper repræsenteret på fabrikken såsom smede, elektrikere og plast-magere.
I alt har vi 350 arbejdspladser, hvoraf de 250 er beskæftiget i vores produktion, fortalte fabrikschef Ole Bock.
Udbyttet af besøget
På spørgsmålet om, hvad ministeren havde fået ud af besøget hos Wavin, svarede Kirsten Brosbøl:
– Besøget hos Wavin har givet mig et godt billede af en østjysk virksomhed, hvor høje miljøkrav og miljøteknologi er foreneligt med vækst og udvikling. I dag har jeg fået en bekræftelse på, at deinvesteringer, som vi har foretaget, sætter fokus på innovation og afføder nye arbejdspladser. Og ministeren tilføjede:
– Med mig hjem tager jeg også de reguleringsmæssige barrierer, jeg har hørt om i dag, og som jeg vil se,hvad jeg kan gøre ved.
-cmn