Millioner til ny undersøgelse: Hvordan gøres erhvervsuddannelserne mere attraktive?
Professor i politik og forvaltning, Martin B. Carstensen, skal forske i overgangene i uddannelsessystemet, og hvordan det kan indrettes, så flere unge finder det attraktivt at tage en erhvervsuddannelse
Der er bred politisk enighed om, at dansk økonomi har brug for flere faglærte, og at dette behov kun bliver større i takt med, at ældre overgange går på pension. Men søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra 9. og 10. klasse ligger på blot cirka 20 % af en årgang ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
På den baggrund har professor (MSO) Martin B. Carstensen netop modtaget 3,1 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forske i overgangene i uddannelsessystemet, og hvordan det kan indrettes, så flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse.
- Reformer af overgange har gennem de seneste årtier haft meget forskellige mål. Nogle har været rettet mod at undgå, at unge mennesker, som ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, søger ind på en erhvervsuddannelse, f.eks. ved at stille krav om, at man har fået mindst 2 i karakter i dansk og matematik.
- Her var målet at svække den direkte overgang for de mest udsatte unge fra folkeskolen til erhvervsuddannelse i håbet om at tiltrække flere stærke unge til de faglige uddannelser, fortæller Martin B. Carstensen.
Andre reformer har blandt andet forsøgt at styrke overgangen mellem grundforløb på erhvervsskolerne og praktikperioder i virksomheder. Ifølge forskeren har det dog vist sig vanskeligt at få en stor del af de unge til at overveje en erhvervsuddannelse.
- Mange unge og deres forældre opfatter erhvervsuddannelse som en 'dead end' for de dårligste studerende. Her skal man ikke undervurdere betydningen af de diskurser, der har domineret uddannelsesdebatten, hvor høj videregående uddannelse er blevet opfattet som det vigtigste middel til at uddanne befolkningen til at deltage i den internationale økonomiske konkurrence, siger han.
Martin Bæk Carstensen fortæller, at der især i 00'erne opstod en fortælling om, at universitetsuddannelse var vejen til en god, velbetalt karriere, hvorimod erhvervsuddannelse var vejen til nedslidning – hvis man da overhovedet kunne få en læreplads. Det har ikke hjulpet på de stærkeste studerendes motivation til at tage en faglig uddannelse.
Ifølge Martin B. Carstensen har reformerne ikke ændret på uddannelsernes overordnede imageproblem.
- Siden 1990'erne har der i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken været fokus på uddannelse som vejen til inklusion på arbejdsmarkedet. Her har erhvervsuddannelserne spillet en central rolle, fordi man har taget imod nogle af de mest udfordrede unge mennesker, der ofte har kæmpet med andre sociale udfordringer, siger han og fortsætter.
- Med tiden har man fra politisk hold konstateret, at selvom erhvervsuddannelserne kan gøre meget for at fremme den sociale inklusion, har uddannelsernes omdømme taget skade. Især fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer har gjort meget for at ændre fortællingen om erhvervsuddannelse, men der er stadig lang vej at gå, siger han.
I det nye forskningsprojekt skal Martin B. Carstensen blandt andet studere effekten af ændringer i overgange indenfor erhvervsuddannelsessystemet og mellem erhvervsuddannelse og socialpolitik.
Det skal gøre alle klogere på nogle af de faktorer, der er afgørende for at skabe attraktive uddannelser og skolernes evne til at fastholde studerende.
- Man vil nå langt med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, hvis de ses som vejen til en god, stabil indkomst med mulighed for at tage videregående uddannelse, og hvis der skabes rammer for et sjovt ungdomsliv, siger han.
-dc
