Målsætning for erhvervsskoler kan ikke nås

Målsætning for erhvervsskoler kan ikke nås

Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør tror ikke, at adgangsbegrænsning er den rette vej til at få flere ind op erhvervsuddannelserne

Af Dan Bjerring
Skills

Dansk Arbejdsgiverforeninger administrerende direktør, Jacob Holbraad, lægger ikke skjul på, at han har store forventninger til DA’s undervisningsprojekt ’Åben Virksomhed’, der er skræddersyede undervisningsforløb tilpasset de enkelte klassetrin i eksempelvis folkeskolerne.

Formålet er ikke mindst at skabe øget interesse for erhvervsuddannelserne
BygTek mødte Jacob Holbraad på Skills, og han erkendte, at trods mange fine ord gennem årene, er der reelt ikke sket det store i forhold til at gøre de unge mere interesserede i at søge en erhvervsuddannelse:

Trepartsaftalerne er gode
- I Dansk Arbejdsgiverforening bidrager vi blandt andet til det at løse det problem vores projekt ’Åben Virksomhed’ for at gøre de helt unge i både grundskolen og gymnasierne interesserede i erhvervsuddannelserne. Desuden har vi lavet trepartsaftalen med både regeringen og fagbevægelsen, som rent faktisk bidrager til, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Skiftende regeringer har haft som målsætning i 2020 at komme op på 25 procent af en grundskoleårgang, der skulle gå direkte over i erhvervsuddannelserne. Og det skulle så være 30 procent i 2030. Men vi må bare konstatere, at de målsætninger når man ikke, erkender DA’s administrerende direktør.

Fokus fra ny undervisningsminister
Han slår samtidig fast, at han er meget positiv i forhold til, at den nye undervisningsminister, Mattias Tesfaye har sat meget fokus på, hvordan man ikke bare får flere ind, men også hvordan man får afsluttet så mange som muligt med en erhvervsuddannelse:

- Fra virksomhedernes side kan vi blive ved med at tilbyde gode uddannelser, og det mener jeg bestemt at vi gør. Alt for mange af en årgang vælger at gå i gymnasiet efter grundskolen, men jeg har det sådan, at hvis mange af de unge vil det, bliver opgaven i høj grad, at efter gymnasiet vælger en stor del af dem at komme ind på en erhvervsuddannelse, siger Jacob Holbraad

Optimale er den direkte vej
Han indrømmer, at det er lidt spild af tre år for meget at tage en gymnasieuddannelse og derefter en erhvervsuddannelse:

- Det optimale er at gå direkte fra grundskolen og på erhvervsuddannelserne, men når nu de unge faktisk vælger at gå gymnasievejen i så høj grad, som de gør, kan man måske også konstatere, at det er nødvendigt at mange af dem derefter tager en erhvervsuddannelse. Man kan få fantastiske erhvervsuddannelser, som grundlæggende er med til at skabe Danmarks fremtid inden for mange fag. Det gælder ikke mindst den grønne omstilling, konkluderer Jacob Holbraad.

Mod adgangsbegrænsning
Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal, har foreslået, at der indføres en form for adgangsbegrænsning til gymnasierne på cirka 50 procent af en årgang, men DA’s administrerende direktører mere til frivillighedens vej:

- Det er da et bud, men jeg tror egentlig på en løsning, hvor de unge, hvis de har valgt at gå i gymnasiet, får en erhvervsuddannelse bagefter. Jeg er ikke sikker på, at adgangsbegrænsning at rette vej at gå. Samtidig ligger der en stor udfordring i, hvordan vi indretter folkeskole godt nok til at også at vejlede de unge i retning af erhvervsuddannelserne. Vi skal sikre, at de har den fundamentale viden, uanset om de skal i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse. Jeg synes, at det er for dårligt, at vi har for mange unge, der forlader grundskolen, uden at have de basale kundskaber i matematik og dansk, slutter Jacob Holbraad

14/2 2023