Aktuelle nyheder - Byggeri

Murer-robot klar til det monotone arbejdeBrickBotten er særligt fremstillet til at være selvkørende ved hjælp af Platform.as’ lifte.

Murer-robot klar til det monotone arbejde

BrickBot hjælper til med at lægge sten og mørtel og kan dermed gøre arbejdsmiljøet bedre for mange murere

Del artiklen på

Platform.as har udviklet en murstenslæggende robot, der skal hindre nedslidning af ryg og skuldre. Lige nu hjælper den Enemærke & Petersens murere på byggepladsen Fruehøjgaard i Herning:

- Vi har udviklet robotten for at gøre hverdagen nemmere for alle de murere, der benytter vores arbejdsplatforme hver dag. Jeg er selv uddannet murer og ved, hvor hårdt det kan være at bukke og strække sig 700 gange på en dag. Det skal robotten hjælpe med, siger direktør Casper Knudsen fra Platform.as, som har skabt robotten og fortsætter:

- Vores robot kan ikke erstatte mureren. Den er blot en ny og forbedret ’murerske’, som kan hjælpe til i hverdagen.

Et hjælpeværktøj på pladsen
Det er håndværkerne fra entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, der i den kommende tid skal arbejde sammen med murer-robotten, der skal hjælpe til med at lægge sten og mørtel.

- Robotten skal udføre det monotone arbejde, hvor håndværkerne f.eks. vrider ryggen, når de skal række højt op eller bukke sig langt ned. På den måde er robotten som et hjælpeværktøj på pladsen med til at skabe et bedre arbejdsmiljø, og det er en rigtig god udvikling for vores branche, siger Palle Glæsborg Nielsen, der er byggeleder på Fruehøjgaard.

Selvkørende BrickBot
Robotten kaldes en BrickBot og er bygget af robotvirksomheden Robot At Works fra Odense. BrickBotten er særligt fremstillet til at være selvkørende ved hjælp af Platform.as’ lifte, hvorfra mureren kan lade den med mursten og mørtel. Når murstenene ligger klar, murer robotten fuldautomatisk hen langs facaden og korrigerer ved hjælp af laserstyring, hvor sten og mørtel skal placeres.

På Fruehøjgaard er det murer Alex Bach, der i første omgang får BrickBotten som sin nye kollega:

- Jeg glæder mig rigtig meget, og jeg ser virkelig en fremtid i det. Selvom jeg kun er 33 år, kan jeg allerede nu mærke, hvis jeg har arbejdet meget med de samme bevægelser. På den måde kommer robotten til at lette min arbejdsdag, og det kommer til at betyde mindre slid af min ryg og skuldre, siger Alex Bach.

-kj

Læs mere om Byggeri

25/11 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.