Siden 2010 har kommunen arbejdet med over 500 ejendomme til nedrivning, og opgaven vokser i takt med en stor befolkningstilbagegang. (Foto: Lolland Kommune)

Naboer nyder godt af nedrivning

Lolland Kommune har med succes købt en nedrivningsmoden ejendom for 50.000 kroner, hvorefter man for et tilsvarende beløb lod den nedrive og solgte den til ejeren af naboejendommen

Det koster penge at nedrive forladte boliger, men det koster mere ikke at gøre noget, lyder det i Lolland Kommune, der oplever en positiv effekt af midlerne af midlerne fra puljen til landsbyfornyelse.

”Det hele har da kostet nogle penge, men det kunne have kostet mere ikke at sætte det i værk."

Sådan lyder det fra en borger i landsbyen Krønge i Lolland Kommune, efter at kommunen sidste år opkøbte en forfalden naboejendom, der havde været ubeboet i tre år. Ejendommen blev revet ned, hvorefter kommunen solgte grunden til naboen, der forvandlede nedrivningstomten til et pænt og grønt område.

Udviklingen vækker interesse i Kommunernes Landsforening, der via sin hjemmeside beretter om positive erfaringer fra netop Lolland Kommune.

Bryder en ond cirkel
Den positive reaktion er karakteristisk for borgere i nærområder, hvor kommunen har foretaget nedrivninger, fortæller teamleder for Byggeri og Ejendomme i Lolland Kommune, Rie Christiansen.

- Vi oplever, at borgerne er frustrerede over, at der er skæmmende ejendomme i nabolaget. De trækker huspriserne ned og kan gøre nabohuse og ejendomme usælgelige. Når vi så har nedrevet en ejendom, er der ofte meget stor tilfredshed med, at kommunen har foretaget nedrivningen, og boligerne i nærområderne bliver ofte salgsbare. Det betyder meget, at det ser pænt ud, og det kan være med til at bryde den onde cirkel, siger Rie Christiansen.

I det konkrete tilfælde fra Krønge opkøbte Lolland Kommune ejendommen til 50.000 kroner, hvorefter den for et tilsvarende beløb lod den nedrive. Samtidig indgik kommunen aftale med naboen om at købe grunden, hvor han som nævnt har etableret have i tilknytning til sin egen grund.

500 ejendomme står for tur
Opgaven med nedrivningsmodne ejendomme i Lolland Kommune er meget stor. Siden 2010 har kommunen arbejdet med over 500 ejendomme til nedrivning.

Opgaven vokser i takt med en stor befolkningstilbagegang i kommunen. Fra 2007 til 2014 er befolkningstallet faldet fra 48.642 til 43.528. Det svarer til en tilbagegang på omkring 5.000 borgere over fem år. Desværre tegner denne udvikling til at fortsætte. En befolkningsprognose forudser en tilbagegang på yderligere 6000 indbyggere frem til 2027. Dermed vokser også antallet af forladte boliger.

Kommunen bruger nedrivningspuljerne aktivt i forhold til to problemstillinger. Den ene handler om at forbedre det fysiske miljø i nærområderne. Den anden vedrører en nedregulering af den samlede boligmasse. Eksemplet fra Krønge lever op til begge problemstillinger.

- I Lolland Kommune har vi omkring 3.400 tomme boliger. Det er naturligvis ikke alle tomme boliger, som også er dårlige eller skæmmende, men det er vores erfaring, at en tom bolig uden vedligeholdelse og varme i løbet af meget kort tid ofte bliver skæmmende og kan få blandt andet skimmelsvamp på grund af fugt. Desuden er de tomme boliger med til at presse boligmarkedet på priser og manglende salg, hvilket er en kedelig spiral, siger Rie Christiansen.

Brug for flere midler
Den nuværende nedrivningspulje svarer til 100 nedrivninger om året i Lolland Kommune, men kommunen kunne sagtens bruge flere penge.

- Det er nok til, at vi kan holde boligmassen ved lige, men vi kan langt fra følge med i forhold til det øgede antal overskudsboliger i kommunen. Vi har også mange overskudsboliger i Nakskov og Maribo, hvor vi desværre ikke har mulighed for at anvende nedrivningspuljen på grund af grænsen på 3.000 indbyggere.

- Derfor har vi brug for at få flere penge og friere rammer til at gennemføre nedrivninger. Men det er jo en politisk prioritering, siger Rie Christiansen.

-cmn

Efter nedrivningen købte naboen grunden, som nu er lagt ud som grønt område.(Foto: Lolland Kommune)