Naturhensyn er for ofte stopklods for klimatilpasning
Naturhensyn skal ind i byggeprojekter fra start af, så vi undgår de mange forsinkelser i klima-projekter, fremhæver top-folk fra det rådgivende ingeniørfirma NIRAS
Hensynet til padder, havfugle, flagermus, marsvin og insekter er ofte forsinkende og fordyrende benspænd for nødvendige projekter inden for klimatilpasning og energiomstilling.
Men sådan behøver det ikke være.
Mener Jens Brandt Bering, koncerndirektør, og Karen Søgaard Christiansen, ekspertisechef, begge fra NIRAS.
-Myndighederne – de danske såvel som de europæiske – har med rette skruet op for kravene til miljøtilladelser og udledningstilladelser med mere striks lovgivning, som også håndhæves mere skarpt end tidligere.
Det er et nødvendigt skifte. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling har givet os uanede muligheder for at måle og monitorere naturen og dens kvalitet meget mere effektivt. Vi kan derfor samle meget mere viden om, hvordan naturen har det.
Sammen med tilsvarende nødvendige hensyn til Danmarks vandressourcer og miljøkvalitet forsinker naturhensyn projekter via myndighedsprocesser, borgerinddragelse og administrative flaskehalse. Men sådan behøver det slet ikke at være, fremhæver de to.
Naturhensyn tænkt ind for sent
Der er simpelthen brug for et paradigmeskifte i anlægsprojektet, som matcher det skifte, der er sket i form af en skærpet praksis i håndhævelsen af miljølovgivning.
-Alt for ofte ser vi, at naturhensyn bliver tænkt ind for sent. Projekterne udvikles og bygges forfra, men naturhensyn fixes bagfra – og desværre nogle gange med fokus på dispensationer, feberredninger og efterrationaliseringer.
På mange anlægsprojekter sker det, at løsningsforslag begynder at tage form som streger på tegnebrættet, allerede inden projektet er blevet udbudt til de aktører, som skal designe det.
Det betyder, at processen foregribes, og at nødvendige trin springes over. Og det er det, vi ofte ser, bliver problematisk senere i projektforløbet, når myndighedstilladelserne skal falde på plads.
Altså er der nogle gange allerede sat en kurs, når projektet udbydes til teknisk design, og samtidig nævner udbuddet heller ikke altid de naturhensyn, som uundgåeligt vil blive nødvendige at forholde sig til senere i projektet.
Derfor er vi nødt til at ændre praksis, skifte paradigme, så alle projekter begynder med at tage stilling til, hvilke naturhensyn der skal med i betragtningerne inden valg af løsninger. Vi skal både tænke i lovmæssig, teknisk og myndighedsmæssig bygbarhed – helt fra start!, understreger de.
Ansvaret hos tekniske rådgivere
-Vi mener, at hovedansvaret ligger hos de tekniske rådgivere, der bliver hyret ind for at sikre, at bygherrens projekt kan lykkes.
Naturhensyn er deres ekspertise, og det ansvar skal de tage på sig – i højere grad.
Samtidig bør bygherren interessere sig for naturhensyn tidligt i processen samt invitere myndighederne ind i idéfasen, og myndighederne bør stille krav til, at projekterne belyser og argumenterer for valg af løsninger, fra start.
Det skal rådgiveren og bygherren selv tage ejerskab for i projektet og redegøre for løsningsforslagene og deres konsekvenser – og stå på mål for miljø-fagligheden, ved at tage ansvar for at argumentere for, hvornår datagrundlaget er tilstrækkeligt og ansvar for, at naturhensyn er inddraget i både projektet og processen.
I stedet for at sende opgaven videre til myndighederne, hvor det kan ske, at krav pr. automatik bliver maksimale af forsigtighedsprincip eller for at undgå fejl, hvilket er dyrt og langmodigt for bygherren, siger Jens Brandt Bering og Karen Søgaard Christiansen.
-kis
