Naturlige mineraler vander træerDet miljøvenlige produkt Resorb+ er bl.a. testet i forbindelse med træplantning og LAR-løsninger i byplanlægningen

Naturlige mineraler vander træer

Virksomheden Milford anvender vulkanske mineraler i forbindelse med træplantning og LAR løsninger. Mineralerne øger jordens evne til at binde vandet

Vulkanske mineraler har længe været brugt til græspleje ved bl.a. fodboldbaner og idrætsanlæg, men mineralernes egenskaber kan også gøre gavn andre steder.

Det skyldes, at mineralet kan optage vand i de små stens indre hulrum uden at stukturen ændres. Sagt med andre ord, så gemmer mineralet på regnvand, som små ”vandtønder” for senere at kunne trække på reserverne, så plænerne kan holdes grønne og fri af tørke – en slags selvvanding. Uden de naturlige mineraler vil regnvandet i stedet fortsætte videre ned i grundvandet uden mulighed for at blive sparet op til senere vanding.

Nu går virksomheden Milford et skridt videre i brugen af vulkanske mineraler og har til formålet lavet tests med det miljøvenlige produkt i forbindelse med træplantning og LAR-løsninger. Det er der kommet produktet Resorb+ ud af, der er certificeret med den anerkendte franske økologiske mærkningsordning, EcoCert.

- Alle foreløbige tests indikerer, at Resorb+ kan binde en vandmængde på op til 60 % af sin egen vægt. Det betyder, at med få gram Resorb+ pr. kg. jord vil man i almindelig muldjord kunne forøge vandoptagelsen med 20 %, forklarer Wyatt Harding, der er CEO hos Milford.

Fri af kemikalier
Men Resorb+ kan også benyttes til LAR-løsninger. Ved LAR-løsninger håndterer man regnvand så tæt på kilden som muligt, hvor man enten afleder eller anvender regnvand ved hjælp af bl.a. bede og beplantning.

Resorb+ er med til at øge mængden af vand, der bliver tilbageholdt i forhold til den mængde normale regnbede i LAR løsninger kan absorbere.

- Derudover optager mineralerne tungmetaller og andre forurenende stoffer, som betyder, at regnbedene bliver mere effektive til netop at fjerne disse stoffer fra vandet og beskytte vores grundvand, forklarer Wyatt Harding.

På den måde gavner de naturlige mineraler altså også miljøet i stedet for at lave ravage i det.Produkter indeholder heller ingen kemikalier, og udvindes samtidig på en miljømæssigt ansvarlig måde. Ifølge Wyatt Harding er der også har lavet forsøg med Resorb+ i forhold til glatte fortove.

- Det virker lige så godt som grus, og bagefter kan man feje det væk og ind i f.eks. bede eller grønne områder uden at gøre skade. Og så kan man endda bruge det i produktionen af økologiske grøntsager, påpeger han.

-cmn

18/2 2015