Niras oplever vokseværkVed udgangen af 2015 havde Niras 1488 medarbejdere. Det stigende antal medarbejdere fører nu til udvidelser af kontorerne i både Aarhus, Aalborg og Odense.

Niras oplever vokseværk

Top- og bundlinje endte på det hidtil højeste niveau i Niras, der med flere opkøb i 2015 gik i gang med en ambitiøs vækststrategi. Målet er især at blive større i Norge og Sverige

Med stærke resultater på det svenske og norske marked og på opgaver med projektledelse kom Niras ud af 2015 med sit hidtil bedste resultat. Både omsætning og indtjening sætter ny rekord. Egenproduktionen rundede en milliard. Driftsresultatet (EBITA) landede på 51,2 mio. kr., mens resultatet efter skat endte på 36,2 mio. kr.

Øget fokus på projekter og forstærket risikostyring slår positivt igennem. I 2015 har Niras ikke oplevet store tabsgivende projekter.

Derfor leverer næsten alle danske forretningsenheder pæne resultater. Niras’ svenske selskab topper sammen med enheden for udviklingsprojekter i 2015 med den stærkeste indtjening i koncernen.

Effekt af turn-around
- Det er første år, hvor vi får fuld effekt af den turn-around, vi har været igennem på det svenske marked. For blot tre år siden havde vi underskud, nu leverer de svenske enheder de største overskud per medarbejder. Vi har hele vejen holdt fast i vores skandinaviske strategi, og nu er vi klar til et gearskifte opad, siger Niras’ adm. direktør, Carsten Toft Boesen.

Han forventer, at Niras bliver større i både Sverige og Norge de kommende år. Både via organisk vækst og opkøb.

Niras har allerede taget hul på vækststrategien. Med opkøb af virksomheden ENSI i Oslo styrkede Niras sin position i Norge.  I september blev FM Konsulterna, der med hovedsæde i Gøteborg har speciale i bygherrerådgivning, en del af Niras. Kort før jul blev Indevelop, der er en af Sveriges største aktører inden for udviklingsprojekter, købt op. Dermed befæstede Niras sin position som Nordens største på markedet. I Danmark blev det aarhusianske ingeniørfirma Aaen en del af Niras kort før jul. Ved udgangen af 2015 havde Niras 1488 medarbejdere.

Fire kontorer flytter
- Vi skal fortsætte med at vokse. Allerede nu har vi et stærkt samarbejde mellem vores specialister på tværs af Skandinavien. Vores kunder får adgang til nogle af Nordens bedste fageksperter, uanset hvor de selv er lokaliseret. Det er til gavn for kunderne, det sikrer en god medarbejderudvikling, og det giver os en sund forretning, siger Carsten Toft Boesen.

Også danske ansatte og kunder kommer i 2016 til at mærke væksten. I både Aarhus, Aalborg og Odense er Niras vokset ud af de eksisterende rammer og flytter til nye lokaler i løbet af året, lige som hovedkontoret i Allerød er udvidet med 20 %.

-cmn


Niras’ adm. direktør, Carsten Toft Boesen forventer, at Niras bliver større i både Sverige og Norge de kommende år.

11/4 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes