Niras styrker sin klimarådgivningAffaldsbehandling og genbrug i Peru: Sortering af affald til genbrug. (Foto: Niras)

Niras styrker sin klimarådgivning

Med den tredje kontrakt inden for affaldsbehandling og genbrug udbygger Niras sin position som klimarådgiver for ikke-industrialiserede lande

Rådgivningsfirmaet Niras udbygger nu sin position som rådgiver for ikke-industrialiserede lande inden for klimaprojekter og CO2-reduktion.

Det sker med underskrivelsen af den tredje kontrakt inden for affaldsbehandling og genbrug. Denne gang i Mozambique. De to tidligere kontrakter inden for dette områder er i Peru og Bhuta, oplyser Niras på sin hjemmeside.

Med kontrakterne inden for affaldsbehandling og genbrug fortsætter NIRAS med at konsolidere og udbygge sin position som ledende virksomhed inden for rådgivning om CO2-reduktioner i ikke-industrialiserede lande. Det sker i regi af FN’s National Appropriate Mitigation Action (NAMA), hvilket er en FN-term for CO2-reducerende produkter og programmer.

International spydspids
Med de seneste tre kontrakter når Niras op på at have kontrakter i regi af NAMA på for over 25 mio. kr., og det gør NIRAS til en globalt førende rådgiver inden for internationale klimaprojekter, der genererer CO2-reduktioner.

Niras’ klimateam vandt den første klimakontrakt i regi af NAMA i 2011. Det var inden for stål-sektoren i Bangladesh i et samarbejde med Viegand & Maagøe.

I dag er NIRAS involveret i adskillige NAMA-projekter, hvilket foruden de nævnte tre projekter bl.a. er i cement-sektoren i Peru og Vietnam og i skovsektoren og kaffe-sektoren i Columbia, samt energi effektivisering i bygninger i Bhutan.

Projektarbejde i teams
Niras’ projektleder indenfor NAMA-projekter, Morten Pedersen, har arbejdet med at nedbringe udledningen af drivhusgasser siden 2001. Han ser NIRAS’ succes inden for NAMA-projekterne som et resultat af Niras evne til at mobilisere ressourcer fra alle dele af Niras på tværs af faglige og geografiske grænser.

- Vi regner med at involvere deltagere fra vores kontorer i Danmark såvel som fra kontorerne i Mozambique og Vietnam i det ny projekt inden for affaldsbehandling og genbrug i Mozambique. Samtidig er det en fornøjelse for os at kombinere kompetencerne fra vores egne kollegaer i Niras med andre internationale eksperter for at etablere vindende teams for projekter som dette, siger Morten Pedersen

Den seneste kontrakt i Mozambique er finasieret af en donation fra Nordic Development Fund (NDF) administreret via Nordic Environment Finance Corporation (NEFCO).

-cmn

3/8 2015