Nordhavnstunnel fra tegnebrædt til byggefase

Nordhavnstunnel fra tegnebrædt til byggefase

Transportminister Benny Engelbrecht har fremsat den endelige lov om anlæg af en Nordhavnstunnel, der går fra Nordhavnsvej/Strandvænget til Kattegatvejs forlængelse i Nordhavn.

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det understreges i den forbindelse, at den nye Nordhavnstunnel er ’forberedt til videreførelse til en ny ringvej’, der er det endelige havnetunnelprojekt i København.

Københavns Kommune har i øvrigt i forbindelse med høringsfasen stillet ændringsforslag om, at Nordhavnstunnelen ændres fra en kort tunnelløsning fra Nordhavnsvej til øst for Færgehavnsvej til, at Nordhavnstunnelen etableres som en lang tunnelløsning fra Nordhavnsvej til Kattegatvejs forlængelse.

Da Nordhavnstunnelen bliver en kommunal vej, tages Københavns Kommunes beslutning om at gøre tunnelen lang til efterretning.

In situ-støbt tunnel
Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) har peget på, at bygherrens bør medtænke, hvordan den kommende tunnelelementfabrik og produktionshavn i Rødby kan indgå i et udbud for en Nordhavnstunnel:

- I den forbindelse kan man også passende vurdere, om man skal delegere den operative bygherrerolle til Sund og Bælt, eftersom man her har stor ekspertise i netop tunnelløsninger, påpeger BAT.

Men her slår ministeriet fast, at der ikke er lagt op til at bygge tunnelen med tunnelelementer, men som en ”in situ-støbt” tunnel i en midlertidig byggegrube, og Vejdirektoratet bliver bygherre på projektet.

Husk fremtidig metrolinie
Metroselskabet har opfordret til, at forlængelsen af tunnelløsningen bør være forberedt til, at en eventuelt kommende metroforbindelse til Lynetteholmen kan etableres som højbane og -station oven på anlægget.

Cyklistforbundet fortæller, at et fuldt udviklet Nordhavns-byggeprojekt vil udløse 65.000 nye bilister, og at det i den forbindelse er meget vigtigt at etablere en parallel tunnel eller bro for cyklister – ’samt fodgængere og andre nye mobilitetsformer som i disse år vinder frem’:

- København er ikke kun blevet en succesfuld cykelby, fordi det er nemt at cykle, men også fordi bilen ikke er det attraktive transportvalg på kortere distancer, skriver Cyklistforbundet.

De noterer i øvrigt, at tal fra Københavns Kommune viser, at det koster samfundet 5,28 kroner for hver ny kilometer, der bliver kørt i bil, hvorimod det har en positiv samfundsøkonomisk gevinst på 4,80 kroner for hver ny kilometer, der bliver cyklet.

Forudsætning for byudvikling
Transportministeriet bemærker i forbindelse med høringsnotatet, at Nordhavnstunnelen sammen med Nordhavnsmetroen er en forudsætning for, at Nordhavn kan byudvikles til en central, tæt, grøn og bæredygtig bydel, der på sigt skal huse cirka 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser.

- En så stor bydel, der også indeholder container- og krydstogtsterminal, vil ikke kunne trafikbetjenes tilstrækkeligt uden en vejtunnel, hedder det blandt andet.

14/11 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år