Nu åbner nyt arktisk kulturhus for unge i ØstgrønlandKulturhuset er tegnet af det danske arkitektfirma Sophus Søbye Arkitekter i samarbejde med den Grønlandske tegnestue Titarneq

Nu åbner nyt arktisk kulturhus for unge i Østgrønland

Tasiilaq har fået det første bud på et moderne arkitekttegnet kulturhus for unge. Huset til 10 millioner er designet til at modstå det arktiske klima og er udført i DC-elementer

På en bakketop i den østgrønlandske by Tasiilaq har et arkitekttegnet hus slået dørene op for byens unge. Huset er bygget til at modstå det arktiske klima og den kraftige storm 'piteraq', der blæser fra Indlandsisen ned over den østgrønlandske kyst.

Det nye kulturhus i Tasiilaq er stærkt forankret lokalt og løser befolkningens behov for et sted at mødes og dyrke østgrønlandske kulturelle aktiviteter.

Arktisk kulturhus for unge
Fritidsbyggeri er ofte standardiserede idrætshaller og forsamlingshuse i Grønland. Mange unge falder uden for idrætslivet og mangler et mødested med sociale funktioner. Kulturhuset tilbyder en fysisk ramme, hvor man kan mødes om kulturen.

- I Tasiilaq er det jo ret mange unge, som ingen steder har at være i fritiden. Det er meget idrætten, der er i spil, og der fanger du slet ikke alle unge mennesker i Grønland. Huset kan virkelig inspirere til at modernisere og videreudvikle fritidsbyggeriet i Grønland, siger Jakob Færch, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden.

Bygget til det helt særlige klima
Huset er bygget med DC-elementer for at undgå skimmelsvamp, som er en udfordring i Grønland. Særligt designede skodder på vinduerne er med til at redde vinduerne fra piteraquen, som blæser op mod 50 og 80 meter i sekundet.

Danske og grønlandske fagfolk har samarbejdet tæt for at løfte niveauet i grønlandsk fritidsbyggeri i det arktiske klima.

- Et af hovedtemaerne er at arbejde med arkitekturen og kvaliteten for at udvikle den i det grønlandske miljø, siger Jakob Færch.

Varme farver, fleksible funktioner og god akustik er med til at understøtte husets funktion som mødested. Huset er bygget i materialer, der tager højde for de barske arktiske forhold, som samtidig har æstetisk kvalitet.

De unge har være med i processen
Idéerne og ønskerne til huset kommer fra de unge. I 18 måneder har de selv været med i udviklingen. Den tætte brugerinvolvering er ifølge Jakob Færch afgørende for husets succes.

- Der er brugt rigtig meget lokal brugerinddragelse og lokal dialog – den her bottom-up effekt. Det er faktisk de unge, som har dikteret programmet med deres forslag og idéer. Det har vi lyttet til og ladet været styrende fra starten. Det har givet lokalt ejerskab og gør, at de virkelig tager huset til sig, siger Jakob Færch.

Kulturhuset består af værksted, køkken, opholdsrum og nicher med udsigt til bjergene og naturen.

Fakta
Huset er for 14-34-årige unge. Projektet er tegnet af det danske arkitektfirma Sophus Søbye Arkitekter i samarbejde med den Grønlandske tegnestue Titarneq. Østgrønlandsk madkultur, dans, hjemmelavede harpunspyd, isfiskeri og hundeslædeture er en del af programmet i huset. Huset er 280 m2 inklusive terrasse.

Kulturhuset er finansieret i et samarbejde mellem Lokale og Anlægsfonden og Kommuneqarfik Sermersooq med bidrag fra Bikubenfonden, 15. Juni Fonden og Kraemers Grønlandsfond.

Lokale og Anlægsfonden har bevilliget fire millioner kroner ud af den samlede anlægssum på ti millioner kroner.

-dg

19/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år