Ny Altiflex-formand på jagt efter ny CEO

Ny Altiflex-formand på jagt efter ny CEO

Kim Lang Sørensen indtræder i bestyrelsen for Altiflex-koncernen som formand - en af de første opgaver bliver at ansætte en CEO

Lasse Ramskov eneejer af Altiflex Holding ApS har valgt Kim Lang Sørensen til at indtræde i bestyrelsen for Altiflex koncernen som formand, oplyser selskabet. 

Kim Lang Sørensen sidder allerede i et par bestyrelser og er i det daglige virke direktør, COO & Partner i ejendomskoncernen NPV, der er en af de større by udviklere i det danske ejendomsmarked. 

Kim har en mangeårig erfaring med strategi, ledelse/eksekvering, investering, finansiering, byudvikling, salg/transaktioner og har ikke mindst et dybdegående kendskab til at drive forretning med høj fokus på ESG, hvorfor valget syntes helt naturligt i forhold til den rejse, som Altiflex koncernen skal på. 

Altiflex er et helt unikt produkt, når det kommer til interim aflukning af råhus byggerier, idet man sparer markant på CO2 regnskabet såvel, som man sikrer gode arbejdsvilkår for arbejderne på byggeriet samt reducerer energiforbruget markant. Altiflex koncernen er markedsledende i Danmark. 

Målsætningen med valget af vores nye bestyrelsesformand er, at Altiflex skal vækste markant i Danmark samt, at Altiflex skal internationaliseres ved at vinde markedsandele via partnerskaber på det norske og svenske marked for derigennem at blive markedsleder med Altiflex produktet.

I den henseende bliver det den nye bestyrelsesformands opgave at ansætte en ny CEO, der kan strukturere salget på alle markederne og vækste disse. Dette skal ske i tæt samarbejde med Lasse Ramskov, der kommer til at indtage en fremtidig ny rolle som Founder.

-kis

6/5 2025