Ny håndbog om arbejdsmiljø til bygge- og anlægsbranchen
Håndbogen vejleder i god arbejdsmiljøpraksis, samt hvordan Arbejdsmiljølovens regler følges i virksomheder og på byggepladsen
Arbejdsmiljø
Håndbogen på 365 sider kan benyttes som opslagsbog om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen. Blandt de emner, der behandles, er arbejdsmiljøloven, byggepladsindretning, kraner, stiger og stilladser, støj og vibrationer, kemi og støj, løft og arbejdsstillinger og værnemidler.
Et omfattende stikordsregister gør det let at finde lige det emne, man har brug for.
Bogen henvender sig til alle virksomheder og medarbejdere, og til dem i arbejdsmiljøorganisationen. Den er også rettet mod projekterende, rådgivere, bygherrens koordinatorer, sikkerhedsledere, undervisere og leverandører.
Håndbogen, der er udgivet af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg (BFA Bygge & Anlæg), kan downloades gratis her.
Trykt materiale kan købes fra forlaget.
-los