Ny Huseftersynsordning koster ikke forbrugerne ekstra
Erhvervsminister Simon Kollerup afviser kritik af nyt IT-system fra bygnings- og energikonsulenternes organisationer
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der har gennem årene igen og igen været rejst kritik af Huseftersynsordningen. Både af selve de undersøgelser, ordningen kræver, og af de konsulenter, der foretager eftersynet.
Erhvervsminister Simon Kollerup oplyser over for Folketingets Boligudvalg at ’det er en forudsætning for et dynamisk boligmarked, at forbrugerne trygt kan købe og sælge boliger’, og at det sikres med Huseftersynsordningen, hvor køber kan tegne en ejerskifteforsikring, og sælger samtidig kan friholdes for sit ellers 10-årige sælgeransvar.
Og tallene dokumenterer, at boligsælgere og boligkøbere har taget tilstandsrapporten til sig, idet 95 procent anvender ordningen.
Det skyldes ifølge Sikkerhedsstyrelsen, der administrerer Huseftersynsordningen, ikke mindst, at ordningen er koblet op på muligheden for at tegne en ejerskifteforsikring.
Der har altid været problemer med huseftersynet
Ministeren erkender dog, at selvom Huseftersynsordningen anvendes i stort omfang, ’er der – og har altid været – væsentlige problemer med at forstå indholdet i tilstandsrapporterne’:
- Den manglende forståelse for rapporternes indhold er beskrevet gentagne gange i Huseftersynsordningens levetid… De forståelsesmæssige udfordringer er med til at svække Huseftersynsordningens troværdighed. Samtidig bærer sprogbrug, layout og læsevenlighed i høj grad præg af, at rapporterne stammer fra 1996, forklarer Simon Kollerup.
Manglende troværdighed
Et af problemerne er også tilstandsrapporternes troværdighed:
- Når Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrol med tilstandsrapporter, vejledes de bygningssagkyndige om forbedringspotentiale i langt størstedelen af de kontrollerede rapporter. Eksempelvis gennemgik Sikkerhedsstyrelsen 1500 tilstandsrapporter i 2019, hvoraf der i 87,1 procent af rapporterne blev givet vejledning. Endvidere blev der i 2019 gennemført 320 tekniske revisioner af tilstandsrapporter, hvoraf 64 procent indeholdt overrapportering ved, at en række forhold var blevet markeret som skader med eksempelvis K1, K2 eller K3, selvom der reelt ikke var tale om skader, oplyser erhvervsministeren.
Fejlagtigt billede
Overrapportering giver dels forbrugerne et fejlagtigt billede af husets tilstand, ligesom kan det få betydning for forsikringsdækningen, idet anførte skader i tilstandsrapporten er undtaget fra forsikringsdækning.
- For Sikkerhedsstyrelsen står det klart, at huseftersynsordningen har et stort behov for modernisering med henblik på at øge kvaliteten af tilstandsrapporterne. Målet er, at rapporterne bliver mere præcise, retvisende og lettere for forbrugerne at forstå, såvel som rapporterne skal kunne tilgås digitalt og samtidig være nemmere for de bygningssagkyndige at arbejde med, siger Simon Kollerup.
Det er i øvrigt Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at det nye IT-system ikke påfører forbrugerne øgede omkostninger, som ellers påpeget af bygningskonsulenternes organisationer.
