scroll
Ny kædechef skal holde styr på 23 håndværkerbutikker- Fysiske håndværkerbutikker er helt afgørende for at udvikle og vedligeholde vores relationer med kunderne, siger Bo Velling-Theisen.

Ny kædechef skal holde styr på 23 håndværkerbutikker

Lemvigh-Müller har ansat Bo Velling-Theisen som ny kædechef med ansvar for at videreudvikle virksomhedens håndværkerbutikker. Første opgraderede butik åbner snart

De seneste seks år har Bo Velling-Theisen som CMO/CDO i Brødrene Dahl haft ansvaret for forretningsudvikling, markedsføring, e-commerce samt digital udvikling.

Det gør ham til den ideelle drivkraft i en udvikling, hvor Lemvigh-Müllers 23 håndværkerbutikker spiller en stadig vigtigere rolle som bindeled mellem kunderne og nye digitale services og salg, mener Mikkel Lohmann Davidsen, Senior Sales Director hos Lemvigh-Müller.

- Vi oplever større og større forventninger til, hvad en håndværkerbutik skal kunne. Dem kommer vi i møde med blandt andet flagskibsbutikker med mere kundevenlige miljøer, større vareudvalg og bedre overskuelighed.

- Bos store erfaring og indsigt er stærke kort til at drive og udvikle Lemvigh-Müllers butikker – og være med til at tage dem videre på den digitale rejse, siger Mikkel Lohmann Davidsen.

Butikker og digitale kanaler i samspil
Bo Velling-Theisen ser frem til at sætte sin erfaring i spil hos Lemvigh-Müller:

- Fysiske håndværkerbutikker er helt afgørende for at udvikle og vedligeholde vores relationer med kunderne. De skal fungere i et tæt samspil med de digitale kanaler, og derfor er vi allerede godt i gang med at styrke og udvikle båndene yderligere. Det glæder jeg mig til at arbejde videre med, siger han.

Den første vigtige opgave for Bo Velling-Theisen bliver åbningen af Lemvigh-Müllers nye, store butik i København. Den nye håndværkerbutik på mere end 1000 m2 byder blandt andet på en central placering og gratis parkering under tag.

Og så også et stort sortiment i el, vvs, værktøj og tekniske artikler – det hele med professionel rådgivning fra erfarent personale. Den nye butik slår dørene op 4. december 2023 på A.C. Meyers Vænge 190, 2450 København SV.

-dc

1/12 2023