Ny partnerskabsaftale styrker erhvervsuddannelserneDen nye partnerskabsaftale sætter især fokus på, at alle får en praktikplads og at der i folkeskolen gøres mere for at friste unge med en erhvervsuddannelse.

Ny partnerskabsaftale styrker erhvervsuddannelserne

Solrød Kommune og Dansk Byggeri har underskrevet en partnerskabsaftale med UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske skole og EUC Sjælland om at styrke erhvervsuddannelserne.

Vi kommer til at mangle faglærte håndværkere, hvis vi ikke opprioriterer erhvervsuddannelserne. Derfor underskrev Solrød Kommune og Dansk Byggeri i dag en ny partnerskabsaftale med UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske skole og EUC Sjælland, som skal være med til at styrke erhvervsuddannelserne og gøre det nemmere for virksomhederne at rekruttere kvalificeret faglært arbejdskraft i samarbejde med jobcenteret.

- Færre og færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne, og det betyder, at Danmark om 5-10 år kommer til at mangle faglært arbejdskraft inden for bl.a. bygge- og anlægsbranchen. Der er simpelthen for få, der vil være håndværkere, og det betyder, at der i nogle brancher er mange ledige job at få, men ikke tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Hvis vi skal løse det problem, så kræver det, at vi sætter ind på mange fronter, og partnerskabsaftalen er en af dem, siger borgmester i Solrød Niels Hörup.

En fremtid for håndværket
I forbindelse med partnerskabsaftalen sættes der fokus på lærepladser og Dansk Byggeri formidler lærepladssøgende elever til de lokale medlemsvirksomheder, så flere unge kan fastholdes i uddannelsesforløb og uddannes til dygtige faglærte. Samtidig skal der tiltrækkes flere unge til bygge- og anlægsbranchen og det kræver et godt samarbejde mellem folkeskolerne, erhvervsskolerne og virksomhederne.

- Det er vigtigt for os at fortælle, at der er en fremtid i håndværksfaget, og det er årsagen til, at vi i dag har underskrevet partnerskabsaftalen. Lige nu oplever vi faktisk, at der er mangel på lærlinge i nogle bygge- og anlægsfag, mens andre fag oplever, at der er kamp om få lærepladser, siger Niels Moestrup, der er formand for Dansk Byggeri Sjælland.

Særligt fokus på tre indsatsområder
Partnerskabsaftalen fokuserer især på tre indsatsområder:
For det første skal alle unge med et gennemført grundforløb på en erhvervsuddannelse have en praktikplads i en virksomhed.

For det andet skal en mere åben folkeskole og understøttende undervisning sikre, at flere unge får en erhvervsuddannelse.

Og for det tredje skal samarbejdet mellem jobcenteret og virksomhederne være mere forpligtende, så jobcenteret i højere grad bliver virksomhedernes naturlige rekrutteringscenter.

-jhn

11/1 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes