Ny portal skal gøre den almene byggesektor mere grøn - Med BygAlment.dk har vi taget et vigtigt skridt i retningen af et mere digitalt alment byggeri, der vil optimere byggeriernes kvalitet og den efterfølgende drift, siger Kathrine Birkemark.

Ny portal skal gøre den almene byggesektor mere grøn

Med den grønne boligaftale fra 2020 i ryggen har Byggeskadefonden udviklet en ny digital platform til dokumentation af almene byggeprojekter, der skal understøtte og fremtidssikre vedligehold og grønne investeringer

Byggeskadefonden har lanceret BygAlment.dk, der er en ny digital platform til den almene boligsektor, hvor projektdokumentation og data om byggerier fremover skal samles og opbevares, så de almene boligorganisationer til enhver tid kan genfinde dem.

Det bliver obligatorisk at anvende BygAlment.dk i almene byggeprojekter, når en lovændring forventeligt træder i kraft primo 2024.

Byggeskadefonden stiller BygAlment.dk gratis til rådighed, og den uploadede data om byggeprojekterne kan opbevares på platformen på ubestemt tid.

Initiativet til udviklingen af BygAlment.dk blev taget af Byggeskadefonden i kølvandet på den grønne boligaftale fra 2020, hvor regeringen afsatte midler til at fremme et mere bæredygtigt alment byggeri, blandt andet ved at sikre digital adgang til byggetekniske data fra bygge- og renoveringsprojekterne.

- Med BygAlment.dk har vi taget et vigtigt skridt i retningen af et mere digitalt alment byggeri, der vil optimere byggeriernes kvalitet, produktivitet og den efterfølgende drift.

- Det kommer de almene investeringer til gode og bidrager til et mere bæredygtigt alment boligbyggeri, siger driftsdirektør i Byggeskadefonden Kathrine Birkemark.

Digitalisering af data om byggevarer
De almene boligorganisationer får med BygAlment.dk et digitalt værktøj til at indsamle og opbevare projektdokumentation og data om deres projekter, så de nemt kan findes igen, når bygningerne skal driftes, renoveres – eller hvis der opstår skader.

Platformen giver også boligorganisationerne mulighed for at følge med i og kontrollere, om parterne lever op til deres forpligtelser, eksempelvis hvad angår risikovurdering og granskning af projekterne.

For rådgivere og entreprenører er BygAlment.dk et værktøj til at dokumentere projekterne overfor de almene bygherrer.

- Platformen skal blandt andet understøtte arbejdet for de projekterende og udførende, når de skal levere informationer om bygningsdele og byggevarer i byggeriet.

- Endelig har vi en løsning, hvor boligorganisationerne kan få mere værdi ud af bygningsmodeller, fordi de nu kan danne grundlag for planlægning af driften af boligerne.

- Derudover er vi klar, når der kommer en standard for informationer om bæredygtighed, siger digital konsulent Katrine Fusager Rohde, der har ledet udviklingsprojektet hos Byggeskadefonden.

-dc

7/2 2024
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige