Ny rapport sætter fokus på ny brug af kirkebygninger
En ny rapport, et idékatalog og tre skitseforslag belyser, hvad der skal til, hvis lukkede kirker skal genanvendes til nye formål
I København er seks kirker blevet lukket, og fem af dem er allerede sat til salg. Men hvad skal kirkebygningerne bruges til, hvis de kirkelige handlinger forsvinder? En ny rapport, et idékatalog og tre skitseforslag belyser, hvad der skal til, hvis lukkede kirker skal genanvendes til nye formål.
Også i resten af landet kan kirkelukninger med tiden blive aktuelle, om end kirkeminister Marianne Jelved for nylig har givet udtryk for, at tiden ikke er inde endnu.
Men selvom de kirkelige handlinger forsvinder, kan kirkebygningerne stadig bruges som ramme om nye aktiviteter og fællesskaber – og det er især bykirker og forstadskirker, som har potentiale, lyder én af konklusionerne i rapporten ’Ny brug af danske kirkebygninger’, som Realdania og Kirkefondet lancerer i dag.
Ny brug skal sikre bygningerne
Rapporten belyser muligheder og udfordringer for at genanvende lukkede kirker til nye formål. Derudover opridser idékataloget en række forslag til, hvordan de seks konkrete, lukkede eller lukningsindstillede kirker i København kan genanvendes – f.eks. til kulturelle aktiviteter, idræt eller socialt arbejde.
- Kirkebygningerne er vigtige markører i det danske kulturlandskab, og det skal de blive ved med at være. Der kan være et stort potentiale i at genanvende kirkebygningerne, men rapporten viser også, at både drift og anlægsomkostninger kan udfordre den bæredygtige genanvendelse af kirkebygningerne til nye formål, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.
Forstadskirker har det største potentiale
Rapporten inddeler de danske kirker i fire typer – landsbykirker, pragtkirker, bykirker og forstadskirker – og konklusionen er, at det primært er de to sidste kategorier, der reelt kan indrettes til nye formål.
Hele 2/3, eller cirka 1700 af landets godt 2400 kirker, er landsbykirker, der er vanskelige at omdanne til nye funktioner, bl.a. fordi de automatisk fredes ved lukning, på grund af at de ligger omgivet af en kirkegård og typisk er placeret i tyndt befolkede områder.
Til gengæld rummer bykirker og forstadskirker et stort potentiale – bykirkerne, fordi de ligger centralt i byerne og ofte rummer smukke, højloftede rum, som gør dem attraktive for nye brugere, og forstadskirkerne fordi de bedre kan tåle at blive bygget om end andre typer af kirker.
Kirker lukker, så andre kan blomstre
De københavnske kirkelukninger sker som svar på folkekirkens udfordringer med faldende medlemstal og indtægter. Men når kirker lukker, er det for at andre kan blomstre, pointerer Kirkefondet.
- Når kirker lukker, er det for, at andre kan leve videre, og efterfølgende kan de lukkede københavnske kirkers bygninger fortsætte på nye måder. I Kirkefondet ser vi gerne, at de tidligere kirker kan være ramme om f.eks. socialt hjælpearbejde eller kulturelle aktiviteter. Der er rundt om i mange af landets kirker, sognegårde og menighedslokaler et væld af forskellige aktiviteter, hvilket viser at kirken fortsat har stor opbakning i befolkningen og en vigtig rolle at spille, siger generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsen, Kirkefondet.
Rapporten ’Ny brug af danske kirkebygninger’ samt idékatalog for de lukkede kirker offentliggøres i dag på et fagligt seminar i Absalons Kirke på Vesterbro i København.
Publikationerne er udarbejdet for Realdania og Kirkefondet af Dansk Bygningsarv i samarbejde med Varmings Tegnestue.
- kj
