Nye varedeklarationer for PUR-isolering

Nye varedeklarationer for PUR-isolering

På årets Building Green-messe præsenterer Plastindustriens PUR-sektion nye miljø-varedeklarationer for isolering med polyrethan

Plastindustriens PUR-sektion er for tredje år i træk at finde på Building Green-messen i Forum fra den 29.-30. oktober. PUR-sektionens faglige sekretær, Thomas Brønnum, forklarer, at man i år præsenterer nye generiske miljøvaredeklerationer for isoleringsløsninger i polyurethan.

- Vi glæder os rigtig meget til at vise de nye generiske miljøvaredeklerationer frem på Building Green, da de er med til at understrege, at PUR er en energieffektiv og bæredygtig isoleringsløsning. Ikke alle danske entreprenører kender til PUR’s mange grønne fordele, men det håber vi, at vores deltagelse på Building Green og de nye miljøvaredeklerationer kan lave om på, fortæller Thomas Brønnum, der er faglig sekretær for Plastindustriens PUR-sektion.

De nye miljøvaredeklerationer er udarbejdet i et tæt samarbejde med den europæiske brancheorganisation PU Europe.

Lang livscyklus
På Plastindustriens stand er der virksomhedsrepræsentanter fra bl.a. DC-System Insulation A/S, Kingspan Insulation, Bayer MaterialScience og Nortec-Cannon A/S. Og her præsenteres også et nyt faktaark på dansk med yderligere information om de nye miljøvaredeklerationer:

- Faktaarket beskriver bl.a., hvordan LCA-studier viser, at den absolut vigtigste livscyklusfase for isoleringsprodukter er brugsfasen. En PUR/PIR isoleringsplade kan således i løbet af dens levetid spare mere end 135 gange den energi, der er blevet brugt til at fremstille den, forklarer Thomas Brønnum.

Energieffektive og klimavenlige isoleringsprodukter
På Building Green-messen har deltagerne også mulighed for at se nærmere på de mange forskellige PUR-isoleringsprodukter, der bliver brugt i byggeriet, bl.a. isoleringsplader, isoleringsblokke, sandwichpaneler, kompositpaneler og byggemoduler.

- Alle typer isolering kan være med til at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen. PUR gør det bare med et meget højt energimæssigt effektivitetsniveau. Derfor kan PUR-isolering være med til at løse problemet med klimaforandringer på en bæredygtig måde, siger faglig sekretær i PUR-sektionen Thomas Brønnum.

-jhn


10/10 2014