Nyt byliv på Nuuks PladsFreja Ejendomme og Ejendomsselskabet Norden glæder sig til at give arkivet og Nuuk Plads tilbage til byen. (Visualisering: Over Byen Arkitekter)

Nyt byliv på Nuuks Plads

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har godkendt startredegørelsen for Nuuks Plads. Derved rykker realiseringen af et flot nyt byrum og højhus på Nørrebro et skridt nærmere

Det gamle landsarkiv på Nuuks Plads i København, som er tegnet af den berømte danske arkitekt Martin Nyrop og har mange fine træk, går en ny fremtid i møde.

Hidtil har bygningens mange smukke detaljer været forbeholdt forskere og bibliotekarer, men forhåbentlig bliver den smukke bygning snart åbnet op for offentligheden. For nylig vedtog Københavns Kommune nemlig startredegørelsen for Freja ejendomme og Ejendomsselskabet Nordens projekt på den gamle arkivgrund.

- Det er helt fantastisk, at vi er nået hertil. Vi har haft et utrolig godt samarbejde med Norden og Københavns Kommune om at få skabt et flot og levedygtigt projekt, som giver plads til liv og ophold ved den nye bebyggelse og ikke mindst ved den kommende Metrostation. Vi glæder os til at give arkivet og Nuuk Plads tilbage til byen, siger Frejas udviklingsdirektør Carsten Rasmussen.

Nyt byrum under opsejling
Freja og Ejendomsselskabet Norden har arbejdet på projektet over en længere periode med kyndig rådgivning fra Over Byen Arkitekter og Kirstine Jensen Landskabsarkitekter.

Resultatet er et projekt, som åbner det gamle landsarkiv op for publikum med udadvendte aktiviteter som små butikker, restauranter og kontorer. Derudover bliver Nuuks Plads endelig tilbageført til byen, så der kommer en egentlig plads med et højhus og en lavere bygning parallelt med landsarkivet.

Den ny bebyggelse skaber rammerne for en rekreativ plads med en variation af opholdsmuligheder, åbner byrummet op og skaber en forbindelse til Den Grønne Sti.

Skal passe til Nørrebro
- Det er vigtigt for os at skabe et projekt, der passer til Nørrebro. Her skal være liv og udadrettede aktiviteter. Målet er i de nye bygninger at indrette boliger, der er til at betale. Her kommer almene ungdomsboliger og familieboliger i en passende størrelse. Vi tror på, at det er et projekt, som vil styrke lokalområdet og skabe liv på et lidt overset hjørne af København, siger adm. direktør i Ejendomsselskabet Norden, Peter Andreassen.

Startredegørelsen er første skridt på vej en realisering af projektet. Nu skal bygherrerne i gang med at udarbejde et forslag til en lokalplan i dialog med områdets interessenter.

Når lokalplanforslaget foreligger, skal det i offentlig høring i otte uger, før det vedtages endeligt. Går processen, som bygherrerne håber, kan første spadestik til det smukke projekt blive taget i 2017.

-cmn

13/4 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes