Nyt byrum tilføres p-areal
Ifm. genåbningen af det nye Budolfi Plads i Aalborg tilføres 105 offentligt tilgængelige parkeringspladser i hjertet af Aalborg
Arkitektur - byudvikling
I starten af november 2019 genåbne genåbner Budolfi Plads og byder dermed velkommen til et nyt grønt byrum, der binder Aalborgs midtby sammen med natur, boliger, erhverv og butikker. Samtidig genåbnes parkeringsarealet på Budolfi Plads også i form af en parkeringskælder og giver dermed igen mulighed for parkering ved Budolfi Plads i den centrale del af Aalborg.
- Det har været utroligt vigtigt for os, at Budolfi Plads skal bidrage til Aalborg bymidte på så mange måder som muligt. Parkering er en vigtig del for besøgende og erhvervsdrivende, og vi glæder os til at åbne og byde velkommen i det nye parkeringsanlæg, udtaler Mikkel Højsleth fra selskabet bag, Budolfi Plads.
Parkeringskælderen rummer i alt 105 offentlige parkeringspladser, som tilgås via indkørsel fra Vingårdsgade. Parkeringspladserne bliver offentligt tilgængelige.
- Vi er rigtigt glade for at blive en del af den nye Budolfi Plads, som med sin beliggenhed i hjertet af Aalborg har rigtigt gode muligheder for at servicere parkering til både beboere og turister i Aalborg. Samtidig passer Erhverv Aalborgs projekt perfekt til vores værdier om at være grønne, innovative og moderne i vores tankegang, siger Michael Christensen, der er administrerende direktør for Apcoa Parking Danmark.
-kj