Nyt Smart-Eco House i Horsens
Formica Group har været i samarbejde med et universitet for at skabe et banebrydende Smart-Eco House i Horsens
Da et kollaborativt universitetsprojekt tog form i Danmark, var Formica Group i stand til at hjælpe de studerende med at finde en løsning til beklædningen af de indvendige vægpaneler, i et spændende bygningsprojekt, der sigter på at ændre den generelle opfattelse af bæredygtighed.Gruppen Building Tomorrows Smart-Eco House blev officielt åbnet i september 2014. Huset er et eksempel på, hvordan en bæredygtig, off-grid livsstil kan forbedre livet. Det færdige hus vil blive brugt som en forskningsfacilitet af lærerne og de studerende på VIA University College og det skal, ifølge Gruppen, også tjene til at demonstrere, at det er muligt at skabe teknologisk avancerede bygninger uden at “kompromittere fremtidige generationer og miljøet.”
Selvforsynende
Det hele begyndte i februar 2012 med, at ni ambitiøse studerende fra VIA University College skabte not-for-profit organisationen Building Tomorrow. Visionen og planen for Smart-Eco House var ambitiøs, idet huset skulle være selvforsynende med hensyn til el, varme/køling, ventilation, et kloaksystem, drikkevand og ovenikøbet en delvis fødevareproduktion. Det fremviser også genbrugsmaterialer, som for eksempel bildæk, dåser og flasker, der er blevet brugt som byggematerialer.
Holdet af studerende bag projektet, er alle baseret på campussen i Horsens. De har designet et hus, der har jord-læ på tre sider og med et lille område af facaden synligt på den fjerde side.
Paneler skaber væggene
Indvendigt i Smart-Eco House har Formica Group, med deres Compact laminate, skabt en smart og holdbar overfladefinish med vertikale paneler langs de indvendige vægge og på loftet omkring ovenlysvinduet. Formica Compact er et struktureret laminat, der tilbyder en slidstærk og holdbar løsning til indendørs anvendelser.
- Formica Compact panelerne skaber faktisk væggene, idet de støder direkte op til den udvendige støttestruktur, der, på tre sider, er dannet af dæk og jord, holdt på plads af en membran. De bidrager desuden til husets termiske effektivitet, forklarer projektleder Darius Moravcik fra Building Tomorrow
Egne fødevarer
Compact er et struktureret, to-sidigt laminat, der tilbyder utallige kreative muligheder for fast inventar og møbler. Det er et alsidigt, praktisk og smukt materiale, der kan modstå både varme og fugtighed. Huset har en stødpudezone, der fungerer som et drivhusområde. En indvendig grøn væg skaber her et iøjnefaldende indslag. Yderligere beplantningsområder på gulvniveau tjener til fødevareproduktion.
Selv om Smart-Eco House måske er en temmelig radikal løsning, så mener de studerende, at de koncepter og teknologier, der er blevet brugt her, også kan bruges i både bolig- og kommercielt byggeri. Designfasen varede i 18 måneder og huset blev bygget ved hjælp af frivillige, der inkluderede både studerende og sommerskoledeltagere.
Smart-Eco House er beliggende i VIA UCs Energy Park,Horsens, der fremviser mange andre bygningsrelaterede forskningsinitiativer, inklusive andre eco-bygninger. Det er højst sandsynligt, at Smart-Eco House vil påvirke og definere den måde fremtidens bygningsdesignere tænker på.
-jhn