Omegnskommuner vil ikke betale for Lynetteholm
Kommunerne omkring København reagerer nu på den manglende inddragelse i Lynetteholm-projektet, som, de føler, er tromlet igennem uden at høre dem.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
I en henvendelse til Folketingets Transportudvalg skriver kommunerne, der også indbefatter Frederiksberg, blandt andet, at
De ønsker en drøftelse af en række forhold vedrørende anlægget af Lynetteholm, som kan få stor betydning for kommunerne uden for København.
Omegnskommunerne og Frederiksberg er alle medejere af forsyningsselskaber, som potentielt berøres af anlægget af Lynetteholm, både i de første faser, hvor selve øen anlægges, og ved en senere byudvikling på øen.
Klart signaæl
- Omegnskommunerne og Frederiksberg ønsker at sende et meget klart signal om, at regningen for byudvikling i København ikke skal betales af borgerne i omegnen. Den skal naturligvis betales af dem, som får gavn af udviklingen. Det vil være By & Havn og Københavns Kommune, som kan høste de potentielt meget store økonomiske gevinster, som anlægget af Lynetteholm skaber mulighed for, og borgerne i København, som vil få gavn af en stormflodssikring med videre, skriver kommunerne i henvendelsen.
Flytninger betales af ledningsejeren
Vedtages lovforslaget, som fremsat, vil det umiddelbart betyde, at renseanlægget Lynetten skal forlænge og forstærke en udløbsledning, inden halvøens østlige perimeter kan konstrueres, og der kan ske opfyldning med jord:
Det fremgår af lovens udkast, at flytning af ledninger skal betales af ledningsejeren. Det vil i givet fald betyde, at de berørte ledningsejere, blandt andre omegnskommunerne, skal betale i størrelsesordenen 0,6 milliarder kroner for omlægning af selskabernes ledninger på søterritoriet.
En omlægning som kun er nødvendig, fordi Lynetteholm skal anlægges, og som svarer til 25 procent af de forventede omkostninger på 2,5 milliarder kroner til anlæg af Lynetteholm.
Vil ikke betale for København
I praksis vil det betyde, at borgerne i omegnskommunerne og Frederiksberg pålægges en regning for en byudvikling i København, som de ingen lod og del har i.
Derfor ønsker omegnskommunerne og Frederiksberg sikkerhed for, at regningen for eventuelle fremtidige ledningsomlægninger ikke pålægges borgerne i omegnskommunerne og Frederiksberg, når Lynetteholmen bliver udviklet til bolig og erhverv:
- Derfor er det helt centralt, at det i forbindelse med behandlingen af den nuværende anlægslov slås fast, at det er By & Havn, som skal bære omkostningerne ved nødvendige ledningsomlægninger i søterritoriet. Omegnskommunerne og Frederiksberg ønsker endvidere sikkerhed for, at anlægget af Lynetteholmen ikke kan give anledning til en ekspropriation af arealer på Renseanlæg Lynetten, lyder budskabet.
Efterlyser balanceret udvikling
Samtidig efterlyser de, at der sker en balanceret udvikling i det samlede hovedstadsområde og peger blandt andet på, at anlægget af Lynetteholm, trods størrelsen af projektet, ikke indgår i den gældende Fingerplan fra 201:
- Konsekvenserne for omegnen er derfor slet ikke belyst. Omegnskommunerne og Frederiksberg opfordrer derfor til, at der træffes beslutning om en revision af Fingerplanen. I forbindelse med en sådan revision bør der tages stilling til, hvordan bosætning og erhvervsudvikling mest hensigtsmæssigt skal ske i det samlede hovedstadsområde, og hvordan byudviklingen i hovedstadsområdet bedst muligt tilrettelægges, så den understøtter den grønne omstilling, slutter de pågældende kommuner.
Forstår kommunerne
Transportminister Benny Engelbrecht skriver i et svar til kommunerne, at han forstår, at omegnskommunernes borgmestre gerne vil sikre deres borgere:
- Hvis der er noget, som denne sag synes at have manglet fra start af, så synes det at være at have inkluderet omegnskommunerne i spørgsmålet om, hvordan der findes en løsning på ledningsomlægningerne, som mindst muligt påvirker omegnskommunerne. Det er desværre ikke muligt at rejse tilbage i tiden, hvorfor vi nu må se fremad. Jeg er derfor også tilfreds med, at der netop – på baggrund af brevet – er en intensiv dialog i gang med omegnskommunerne, som gerne skulle resultere i, at anlæg af Lynetteholm netop ikke bliver en potentiel stor økonomisk byrde for omegnskommunernes borgere, skriver ministeren.
Løsning i mindelighed
Han erklærer sig ’sikker på’, at det ender med, at man i mindelighed finder en løsning, som alle kan se sig i:
- Så Lynetteholm ikke ender med at blive et ’dem-og-os-projekt’ med Københavns Kommune og staten på den ene side og de 14 omegnskommuner på den anden. Men derimod et fremadskuende projekt, som kan være til glæde