Omfartsvej klar til indvielse

Omfartsvej klar til indvielse

Anlægget af Haderup Omfartsvej blev besluttet i 2017, og anlægsarbejdet startede i efteråret 2018.

Vejen, der er otte kilometer lang og ligger på Rute 34 mellem Herning og Skive, har forbedret fremkommeligheden markant, og Haderup aflastes for den tunge, gennemkørende trafik.

5,5 kilometer af vejen bliver en motortrafikvej som en såkaldt 2+1 vej med skiftevis to kørebaner i hver retning adskilt med et autoværn.

Nu er vejen klar til at blive taget i brug, og det markeres af Vejdirektoratet fredag den 2. oktober klokken 11.00-13.00, hvor blandt andre medlemmerne af Folketingets Transportudvalg inviteres til at deltage i åbningen.

Transportminister Benny Engelbrecht skriver dog i invitationen, at der på grund af corona situationen bliver der tale om et mindre arrangement, som er planlagt efter Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer.

Åbningsarrangementet vil derfor foregå i et opsat telt med et gulvareal på fire kvadratmeter pr. gæst.

DanB

21/9 2020