Oplev fremtidens byggeplads på Byggeri'20På byggeri'20 kan man få en snak og et kig ind i hvordan fremtidens byggeplads kan se ud. (Arkivfoto:jhn)

Oplev fremtidens byggeplads på Byggeri'20

Hvordan ændrer tømrerens arbejdsdag sig, når branchen øger sit fokus på blandt andet mindre CO2-aftryk og materialespild? Det kan man få et bud på hos fermacell og James Hardie på Byggeri´20

Samfund - Byggeri

Hvordan ser arbejdsdagen ud på fremtidens bæredygtige byggeplads? Det kan tømrerne allerede på Byggeri´20 kigge forbi hos fermacell og James Hardie for at blive klogere på. Her byder man nemlig indenfor til en snak om de muligheder og udfordringer, det giver for de udførende, når man i stigende grad begynder at fokusere på faktorer som minimering af CO2-aftryk og reduktion af materialespild i løbet at byggeprocessen.

- Jeg tror, at vi vil se drastiske ændringer i måderne, vi bygger på, når der i de kommende år for alvor kommer fart på den grønne omstilling af byggeriet. I dag er det stadig begrænset, hvor stor indvirkning bæredygtighed har på tømrernes arbejdsdag, men det kommer til at forandre sig. Både i forhold til valget af konkrete byggeløsninger, men også de metoder og processer, tømrerne anvender.

Mindre slæb og mindre spild
Det fortæller Branch Manager Claus Møller fra James Hardie Denmark. Han nævner som eksempel, at der fremover bliver langt mere fokus på automatisering af byggeprocesserne, så tømrerne i mindre grad skal håndtere materialer manuelt.

Det gælder blandt andet inden for tilskæring af fibergipsplader, som i dag foregår ved, at tømrerne samarbejder to og to, så den ene foretager opmålinger og giver målene videre til den anden, som så skærer pladerne til. Her vil man på messen kunne opleve fermacell fibergips blive håndteret af en stemmestyret robot fra virksomheden Kobotts. Robotten 'Amigo' udfører tilskæringen på baggrund af tømrerens instrukser via en app.

- Løsningen betyder, at det eneste, tømreren selv skal gøre, er at sætte fibergipspladen op og tage den ned igen, når robotten er færdig. Det giver en markant forbedring af arbejdsmiljøet på byggepladsen, men reducerer også potentielt mængden af spild med omkring 30 procent. Og mindre spild betyder samtidig mindre transport af byggematerialer og udledning af CO2, forklarer Claus Møller.

Fokus på effektivisering af byggeprocessen
Men bortset fra automatisering vil man også i stigende grad opleve byggeløsninger, som gør det nemmere at sikre den rette kvalitet fra starten og mindsker risikoen for fejl i byggeprocessen. Et eksempel er udviklingen af skudskruer til fibergipsmontage, hvor skruerne skydes fast i væggen frem for at skulle skrues i. Et andet er nye typer teleskopprofiler til opbygning af indvendige vægge, som kan optage nedbøjning i betondæk.

Derudover er James Hardie senere i år klar med facadebeklædningen HardiePlank VL med not og fer, der sikrer hurtig montage med skjult indfæstning. De besøgende på Byggeri´20 kan dog opleve løsningen allerede på byggerimessen. Claus Møller runder af:

- Det er alt sammen eksempler på, at vi har fokus på mere effektive og ressourceoptimerende måder at bygge på. Skruer, profiler og nye pladeformater er måske mindre opsigtsvækkende end en skærerobot, men tankegangen bag er den samme: Vi skal hjælpe tømrerne med at være på forkant med udviklingen, så de får nemmere ved at forbedre arbejdsmiljøet og bygge med fokus på minimering af CO2-aftryk og materialespild på byggepladsen.

-jhn

12/2 2020
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år