Orker ikke flere mislykkede eventyr: MT Højgaard vil sælge alt i udlandet - Vi skylder vores aktionærer, medarbejdere og kunder at udnytte vores ressourcer på de områder, hvor vi skaber størst værdi, siger koncernchef, Henrik Mielke.

Orker ikke flere mislykkede eventyr: MT Højgaard vil sælge alt i udlandet

MT Højgaard International påvirkede i første halvår koncernens driftsresultat med et underskud på 83 millioner kroner ved en omsætning på 328 millioner kroner

MT Højgaards bestyrelse har taget et grundigt kig på potentiale og risici i virksomhedens  internationale aktiviteter, og efter salget af ejerandelen i det portugisiske Seth tidligere på ugen har bestyrelsen nu besluttet at sælge de sidste udenlandske aktiviteter i Nordatlanten og dermed afvikle forretningsenheden.

Ledelsesansvaret for aktiviteterne i Grønland er allerede overført til MT Højgaard Danmark, og optimeringen af aktiviteterne i Nordatlanten pågår med øget vægt på de veldrevne teknik- og serviceaktiviteter suppleret af enkelte, nøje udvalgte byggeaktiviteter. MT Højgaard vil herefter fokusere på sin velindtjenende, danske forretning.

MT Højgaard International vil i årsrapporten for 2023 blive præsenteret som 'aktiver bestemt for salg', mens MT Højgaard Internationals resultat vil blive rapporteret som 'resultat af ophørende aktiviteter'. Derfor ændres koncernens forventninger til 2023.

Omsætningen ventes at blive 9,5-10 mia. kr. (tidligere: i niveauet 10 mia. kr.), og driftsresultatet før særlige poster ventes at udgøre i niveauet 400 mio. kr. (tidligere 200-225 mio. kr. før særlige poster og eventuelle værdireguleringer).

Justeringerne skyldes, at MT Højgaard International ikke længere påvirker koncernens omsætning og driftsresultat. Den danske forretning med forretningsenhederne MT Højgaard Danmark, Enemærke & Petersen og MT Højgaard Property Development ventes i 2023 for femte år i træk at forbedre driftsindtjeningen efter solid vækst.

I forlængelse af vurderingen af vækst- og indtjeningspotentialet for de internationale aktiviteter er der indregnet en samlet værdiregulering på 53 mio. kr. inkl. en nedskrivning af skatteaktivet vedrørende de grønlandske aktiviteter. Værdireguleringen vil være indregnet i delårsrapporten for perioden 1. januar til 30. september 2023.

- Vi har besluttet at sætte de sidste internationale aktiviteter til salg for at sætte en entydig strategisk retning for koncernen. Vi skylder vores aktionærer, medarbejdere og kunder at udnytte vores ressourcer på de områder, hvor vi skaber størst værdi.

- Det gør vi i den danske forretning, hvor der stadig er potentiale for yderligere forbedringer og nye strategiske tiltag for at udbygge vores markedsledende positioner, siger koncernchef, Henrik Mielke.

MT Højgaard International påvirkede i 1. halvår koncernens driftsresultat med et underskud på 83 mio. kr. ved en omsætning på 328 mio. kr.

Hertil kom et resultat fra joint venture i Seth på -2 mio. kr. Til sammenligning opnåede den danske forretning i 1. halvår et driftsresultat før særlige poster på 147 mio. kr. ved en omsætning på 4,6 mia. kr.

-dc

27/10 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige