Påbegynder byggeri af almene boliger og erhvervslokaler i Silkeborg
Onsdag d. 12. nov. tages det første spadestik til de nye almene boliger og erhvervslokaler på 4700 m2
Byggeriet af de i alt 4700 kvadratmeter går i gang allerede hen over vinteren. Byggeriet omfatter 24 lejligheder, 16 rækkehuse og cirka 750 kvadratmeter kontor- og butikslokaler. Det ligger centralt i Silkeborg, tæt på butiks- og erhvervsområdet Center Nord.- Denne form for byggeri, hvor flere forskellige parter går sammen om en fælles løsning, er efter vores mening et godt bud på, hvordan man kan skabe et afvekslende og spændende byggeri inden for rimelige økonomiske rammer, siger direktør Jacob Olesen, NRE Denmark A/S.
Det nye bygningskompleks vil stå klar til indflytning til efteråret 2015.
Årstiderne Arkitekter er skitserende arkitekter, Laban Arkitekter er projekterende arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S er ingeniør på projektet.
Det første spadestik tages onsdag den 12. november 2014 kl. 11.00 på Borgergade i Silkeborg.
Repræsentanter fra bygherrerne, AAB Silkeborg og Silkeborg Boligselskab, samt totalentreprenøren NRE Denmark vil forestå den officielle del af arrangementet.
-kj