Pinsevisit i passivhuseBygmester Claus Nielsen har forsynet sit hus med bl.a. jordvarme, og andre energirigtige løsninger og har derfor et minimalt strøm- og varmeforbrug.

Pinsevisit i passivhuse

Passivbyg benytter pinsen til at holde åbent hus på tre nye huse på Katkær-udstykningen i Hørup ved Sønderborg. For en merinvestering på omkring 200.000 kr. er det muligt at blive energimæssigt selvforsynende

Forbedrede lånemuligheder, fokusering på bæredygtighed og miljø- og energirigtige løsninger betyder, at der efter års stilstand atter er ved at komme gang i salget af både byggegrunde og nye énfamiliehuse.

Det er et marked, som bygmester Claus Nielsen sammen med vennen Jens Thorsen, har stort mod på at betræde.

Sammen etablerede Claus Nielsen og Jens Thorsen for fem år siden firmaet Passivbyg med adresse i Hørup ved Sønderborg. Claus, der kommer fra Guderup og Jens, der stammer fra Dybbøl, er begge uddannet murer. De mødte hinanden, da de læste til bygningskonstruktør i Aarhus.

Ingen unødvendig pynt
De to murere fandt ud af, at de ville bygge individuelle énfamilies huse inspireret af de klassiske funkishuse med deres minimalistiske design og enkle udtryk.

Her er det funktionen, der bestemmer formen, og der er ingen unødvendig pynt. Store vinduespartier med lysindfald reducerer brugen af strøm til lamperne og udnytter solens varme med energirigtige vinduer. Funkishuse er kendetegnet af rummelige bygninger med murede facader, en klar og enkel geometri form, flade tage og skjulte nedløbsrør.

Siden begyndelsen i Aarhus i 2011 har de to sønderjyder og deres otte lokale medarbejdere i skarp konkurrence med de store typehusfirmaer bygget individuelle énfamiliehuse i store dele af Jylland og på Sjælland.

- Ønsker du en ejendom, hvor du stort set er energimæssigt selvforsynende kræver det blot en merinvestering på et sted mellem 200.000 og 250.000 kr. Jeg siger med vilje ”blot”, fordi du ikke skal bekymre dig om fremtidige stigninger i energiprisen eller i skatter og afgifter. Du får samtidig et allergivenligt indeklima. Eneste udgift er minimale driftsomkostninger, siger bygmester Claus Nielsen.

Tre åbne huse i Pinsen
I pinseweekenden 14. og 15. maj sætter Claus Nielsen og Jens Thorsen alle sejl til. På den attraktive Katkær-udstykning ved Hørup åbner de dørene til tre énfamiliehuse.

Et af husene er energimæssigt selvforsynende, mens de to øvrige rummer flere andre interessante miljø- og energimæssigt besparende løsninger. Ejendommene er holdt i funkisstilen og er på mellem 163 og 202 kvadratmeter i et eller flere planer.

- Det er første gang, vi har et åbent hus med tre forskellige ejendomme. Vi mener, det er nu interessen for nybyggeri er på vej op, og så handler det om at være med. Og på Katkær er der jo stadig ledige byggegrunde. Vi har ingen standardvarer. Vi bygger alle former for huse. Vi ønsker at bygge individuelt og er gerne med i hele processen fra grunden købes, til nøglen overdrages, siger Claus Nielsen.

Det er møbelhuset Det nye Hebru i Gråsten, der står for indretningen af det ene udstillingshus, mens de øvrige ejendomme allerede er beboet. Det giver de besøgende et realistisk indblik i livet i et passiv hus.

-cmn

25/4 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes