Plan for ny bydel på GrønttorvsområdetPlanerne gør det muligt at omdanne Grønttorvet til et integreret byområde i bydelen Valby.

Plan for ny bydel på Grønttorvsområdet

Ny lokalplan tillader opførelse af 270.000 m2 nybyggeri omkring en offentligt tilgængelig park, der etableres på Grøntorvshallens areal, hvor dele af konstruktionen bevares

Onsdag den 25. marts 2015 inviterer Københavns Kommune og Valby Lokaludvalg til byvandring i det såkaldte Grønttorvsområde i Valby.

Det sker i forbindelse med planlægningsarbejdet omkring et tillæg til lokalplan, der vil få afgørende indflydelse på det fremtidige byliv i bydelen.

Byvandringen indledes med start kl. 17.30 fra portbygningen for enden af Torveporten og orienteringsmøde kl. 19.00 på adressen Grønttorvet 9.

Planforslagene og den tilhørende miljørapport er i offentlig høring frem til den 15. april og omfatter udkast til udbygningsaftaler om en forbindelse på tværs af baneterrænet nord for Grønttorvet og om anlæg af en offentligt tilgængelig park på Grønttorvshallens areal.

Planerne gør det muligt at omdanne Grønttorvet til et integreret byområde med en større boligandel end fastlagt i lokalplan nr. 462. Der muliggøres bl.a. opførelse af 270.000 m2 nybyggeri omkring en offentligt tilgængelig park, der etableres på Grøntorvshallens areal, hvor dele af konstruktionen bevares.

-cmn

18/2 2015