Plastvinduer diskrimineres af kommunerne
Danske vinduesproducenter kritiserer kommunerne for at diskriminere mod plastvinduer – stik mod planloven og EU´s byggevareforordning
Af Kim Sejr
I den danske vinduesindustri oplever man hyppigt, at kommuner rundt omkring i landet forhindrer husejere i at bruge vinduer i et eller flere bestemte materialer – som ellers er helt lovlige. Og det er diskrimination af bestemte materialer, især når vinduer er lavet af plast.
- Der er tale om en irrationel diskrimination, der må være baseret på gamle fordomme, for vore produkter lever i alle henseender op til en lan række krav i national lovgivning – og helt ned til bestemmelserne på lokalt niveau, siger Claus Arberg, der er formand for VinduesIndustriens Plastsektion og samtidig direktør for Hvidbjerg Vinduet A/S.
- Plastvinduer i dag lever op til alle krav i forhold til isoleringsevne, klimabelastning, dimensionering af profiler og sprosser og meget andet. Der er der over de seneste år udviklet mange nye mulitimateriale-vinduer, der i deres fremtræden passer perfekt til den varierede danske facadearkitektur – samtidig med, at de lever op til verdens måske skrappeste energikrav, fremhæver Claus Arberg.
Dom gav plast medhold
En dom fra forrige år illustrerer problemet meget klart. Her fik to husejere i Hjørring rettens ord for, at kommunen ikke kunne forlange, at de skulle fjerne de plastvinduer de havde fået sat i deres hus.
Det fremgik godt nok af lokalplanen, at anvendelse af plastvinduer ikke var tilladt, men det mente husejerne måtte være en fejl, da det ikke havde hjemmel i planloven. Kommunen hold dog fast og efter flere år faldt dommen så endelig i juni 2021.
Retten fandt, at vinduerne levede op til lokalplanens krav om fremtræden, at vinduerne havde en udformning lig de oprindelige vinduer, og at det ikke var muligt at skelne mellem de isatte vinduer og aluvinduer.
Intet lovligt grundlag
Professor i miljøret ved Københavns Universitet, dr. Jur. Peter Pagh fulgte sagen og udtalte sig herom efter dommen. Ifølge ham betyder dommen, at lokalplaner i henhold til Planloven og EU-lovgivningen kan stille krav om visuel fremtræden – men kun i meget særlige tilfælde om materialer, også selvom det er en udbredt praksis blandt danske kommuner.
Ifølge et notat om lokalplankrav og servitutkrav til vinduesmaterialer gør Peter Pagh det ganske klart, at der ikke er grundlag for at udelukke plastvinduer. Det hedder således i notatet:
Hvis det lægges til grund, at der ikke er synbare forskelle mellem de moderne PVC-vinduer og træ-aluminiumsvinduer, er konklusionen, at der ikke på grundlag af planloven (red) er mulighed for at foretrække træ-aluminiums vinduer frem for PVC-vinduer.
Notatet understreger endvidere, at et krav om trævinduer tydeligt skal være forankret i arkitektonisk-æstetiske krav:
- Både proportionalitetsprincippet og risikoen for, at sådanne lokalplanskrav kan være motiveret af ulovlige hensyn(nemlig modstand mod PVC-vinduer) begrunder, at krav om trævinduer skal være tydeligt arkitektonisk-æstetisk motiveret, hedder det.
Kun fredning er bremse
- Vi har det fint med, at kommunerne tager stilling til design og udformning af vinduer, men de skal overlade det til fagfolk og bygherre at beslutte, hvilket materiale vinduerne skal fremstilles i.
- Og når et materiale er lovligt, skal de ikke forbyde det i deres lokalplaner, medmindre der er tale om en fredet og historisk bygning eller bymidte med en helt særlig karakter. For os strider et forbud mod plastvinduer ikke alene mod planloven, men det er også en teknisk handelshindring og dermed i strid med EU´s byggevareforordning, pointerer Claus Arberg.
Redaktionen har forgæves bedt Kommunernes Landsforening(KL) om en kommentar til denne artikel.
