Aktuelle nyheder - Byggeri

Politikerne ignorerer negative konsekvenser af urørt skov Granskov til produktion er mere miljøvenligt og gavner klimaet langt mere end urørt skov

Politikerne ignorerer negative konsekvenser af urørt skov

Danske savværker får problemer med at skaffe tilstrækkeligt træ, og det er direkte klimaskadeligt

Del artiklen på

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ifølge direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk planter staten ikke længere tilstrækkeligt skov med nåletræer, og det rammer nu de danske savværker, der ikke kan skaffe tilstrækkelige råvarer til produktionen.

I en tid, hvor der i politiske kredse ellers tales meget om bæredygtigt byggeri - og i den forbindelse ofte byggerier i træ - er det direkte i modstrid med planerne om at lade en stadigs tørre del af de danske skove ligge urørte hen og altså ikke længere bruges som en del af produktionen.

Stor import af træ fra udlandet
Morten Frihagen peger over for BygTek på, at et stigende antal danske savværker nu er blevet tvunget til at importere træ fra udlandet, og det er ikke alene en dårlig forretning for savværker og samfundet, men også skidt for miljøet:

- Nåletræer optager nemlig 30 procent mere CO2 end løvtræer. Der er behov for nåletræ i produktionen hos savværkerne, men statsskovene planter ikke længere nåletræer, og heller ikke i den forbindelse det douglasgran, som savværkerne er stærkt afhængige af. Vi står i den situation, at Danmark i dag importerer 60–65 procent af alt bygningstømmer. Hvis politikerne gør alvor af kravet om mere urørt skov i statsskovene, løber det tal kun én vej, og det er højere, siger Dansk Håndværks direktør.

Godt for dyrene – skidt for klimaet
Han peger på, at statsskovene, samtidig med at der ikke plantes nye nåleskove, lader eksisterende arealer ligge hen. Det kan uden tvivl være godt for dyre- og planteliv, biodiversiteten, men CO2-væksten forværres, fordi nåleskove i vækst optager mest CO2, og når de fældes, erstattes de med nye tilplantninger.

Morten Frihagen opfordrer på den baggrund til, at genskabe balancen mellem den urørte skov med dens kvaliteter og produktion til gavn for både virksomheder og miljø.

- I sidste ende vil mangel på træ ramme savværkerne økonomisk med færre arbejdspladser, mere transport og dårligere økonomi til følge. Men samtidig breder problemerne sig til mange andre virksomheder i ikke bare byggesektoren, men også til eksempelvis møbelproduktion, fremstilling af vinduer, døre og gulve. Og regningen ender hos forbrugerne, når det bliver dyrere at anvende det miljøvenlige træ, slutter Morten Frihagen.


Læs mere om Byggeri

14/1 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.