Politisk reguleringsvanvid koster 58 milliarder kroner årligt
Hvis regeringen indfører et regelstop i form af en ’1 ind, 1 ud’-model, vil det kunne øge BNP med 2,3 procent svarende til cirka 58 milliarder kroner
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det vil ikke alene være statskassen i form af højere bruttonationalprodukt, der ville have gavn af et lov/regel stop fra politisk side. Det ville også betyde en stor ekstra indtægt for ganske almindelige danske familier.
Ifølge en ny analyse fra CEPOS vil det give en løngevinst på 20.000 kroner om året før skat for en arbejderfamilie og 30.100 kroner for en funktionærfamilie.
Folketinget vedtager år efter år flere og flere regler for danske borgere og virksomheder, og CEPOS-analysen, der er baseret på internationale studier, viser, at Danmark kan blive 58 milliarder kroner rigere indenfor ti år, hvis regelvæksten standses.
Canadiske erfaringer
Ifølge Jonas Herby, der er specialkonsulent i CEPOS, afhænger gevinsten ved et regelstop af de konkrete regler, som regelstoppet påvirker.
Men her er erfaringerne fra udlandet gode:
- Erfaringer fra blandt andre Canada viser, at et regelstop bidrager til, at lovgivere og embedsmænd i højere grad ser sig selv som forvaltere af regulering, frem for skabere af regulering. I stedet for altid at ty til nye regler, når problemer skal løses, fokuserede de på at få det samlede regelsæt til at fungere, siger han.
1 ind -2 ud
Det er første gang, der sættes tal på potentialet for et regelstop, og selvom der naturligvis er usikkerhed forbundet med den type opgørelser, vil der under alle omstændigheder være tale om en betragtelig forøgelse af velstanden, selv hvis kun en mindre del af potentialet indfries:
- Det er bare om at komme i gang. Vi har spillet ud med en konservativ tilgang baseret på en ’1 ind, 1 ud’-model. Men i virkeligheden burde man gøre som i Canada og begynde med ’1 ind, 2 ud’ de første tre år, og derefter gå over til ’1 ind, 1 ud’, siger Jonas Herby.
