Aktuelle nyheder - Byggeri

Professionelle tager over for ’tantebestyrelserne’For Lars Dige Knudsen er virksomhedens størrelse ikke afgørende, for mekanismerne, der er i spil, er de samme. Foto: Birthe Vembye.

Professionelle tager over for ’tantebestyrelserne’

Konkurrencen er hårdere, og det er blevet mere komplekst at drive virksomhed, vurderer erfaren bestyrelsesformand

Del artiklen på

Bestyrelsesformand i MC Tag, Lars Dige Knudsen, har stor erfaring fra erhvervslivet. Foruden en bestyrelses- og bestyrelsesformandsuddannelse samt seks direktørstillinger har han siden 1998 siddet i en række bestyrelser. I dag er han som bestyrelsesformand tilknyttet ni virksomheder, der spænder bredt inden for bl.a. elektronik, industri, arkitektur og it. MC Tag er den eneste traditionelle håndværksvirksomhed på listen:   

- MC Tag skiller sig ud. Det er den mindste virksomhed, som jeg har arbejdet med, og i mindre virksomheder bliver man mere involveret i driften end i de større. Det er mere hands-om-arbejde, fortæller Lars Dige Knudsen, der blev motiveret til at gå ind i MC Tag af ejer Mikkel Christensens store lyst til at professionalisere ledelsen.

- Her kunne jeg se, at jeg kunne bidrage. Og så er det bare gode mennesker, hvis værdier ift. at drive virksomhed og udøve ledelse jeg delte.

Han fortæller, at det var en sund og veldrevet virksomhed, han trådte ind i. MC Tag havde en fornuftig omsætning, men tjente ikke så mange penge, og man gik derfor i gang med at analysere forretningen: Hvor tjente man penge, og hvor satte man til?

- Vi ville sikre en lønsom vækst samtidig med, at ’mesterkulturen’ og virksomhedens værdier blev fastholdt. Så vi skulle bevare det eksisterende og samtidig øge volumen og indtjeningen, siger Lars Dige Knudsen og undertreger, at det hverken for næstformand Helle Sofie Kaspersen eller ham selv handler om at tage magten:

- På ingen måde. Vi skal spille hinanden gode og bedre og støtte hinanden med de kompetencer, vi hver især har, og derudfra sammen skabe gode resultater. Mit arbejde består i at sigte i den rigtige retning og ikke bare skyde med spredehagl.

Værdien er styrket
Ifølge Lars Dige Knudsen starter vejen til den rigtige retning med at få sat struktur på virksomhedens bestyrelsesarbejde og lagt en plan for fremtiden herunder kortlægge, hvilke analyser og strategiske indsatser, der er brug for:

- Mit fokus er på et strategisk niveau. Ejeren har ofte travlt med den daglige drift og har sjældent tid til at sætte sig ned og reflektere over udviklingen i og omkring virksomheden. I bestyrelsen får vi derfor lavet en plan, og vi hjælper med, hvordan den skal eksekveres ud fra, hvad der er muligt. Vi eksekverer ikke. Vi hjælper til, hvordan planen skal eksekveres, og vi hjælper med at holde fokus og holde ved planen.

Han fortsætter:

- Desuden hjælper vi med at få trimmet driften, og her handler det om at sikre et stærkt cashflow og den rette gældsstruktur. Ofte tænkes i omsætning og indtjening, men det handler om at have balance i regnskabet. En butik med stærke forretningsgange, gode dokumentationer og et stærkt cashflow er en lønsom virksomhed, og det styrker værdien.

I de tre år, Lars Dige Knudsen har siddet som bestyrelsesformand i MC Tag, er organisationen og ledergruppen udviklet, og man arbejder struktureret med afsæt i strategidokumentet, hvormed alle hele tiden ved, hvor virksomheden skal hen, og hvordan den kommer det.

- Vi har fået professionaliseret bestyrelsesarbejdet, og vi har fået en strategi for lønsom vækst. Vi er i særdeleshed lykkedes med at få os positioneret yderligere som regionens førende tagfirma, der har fokus på arbejdsmiljø, kvalitet og på i det hele taget at opføre sig ordentligt og ansvarligt. På den måde er vi med til at fremme omdømmet af gode håndværksvirksomheder, og det betaler sig.

Højere væksttal og indtjening
I løbet af de senere år har Lars Dige Knudsen oplevet, at flere virksomheder i dag ansætter professionelle bestyrelser:

- Ejerne har fået øjnene op for, at en god bestyrelse med de rette kompetencer skaber værdi. Der er et stort return på sådan en investering, og det viser forskellige analyser også: Virksomheder med professionelle bestyrelser har højere væksttal og indtjening, fortæller han og fortsætter:

- Så der er en udvikling i gang, hvor ’tantebestyrelserne’ bliver erstattet af professionelle bestyrelser i erkendelse af, at kompleksiteten ift. at drive en virksomhed øges. Risikoen for at blive kørt over er stor, fordi alt går så stærkt i en hårdere konkurrence.

Hvis en virksomhed går med tanker om at ansætte en professionel bestyrelse, understreger Lars Dige Knudsen vigtigheden af, at man har lysten og viljen til at arbejde på et mere strategisk niveau, og at man er åben for de forslag og ideer, der fremlægges:

- Man skal give plads til bestyrelsen, for ellers kan man ikke udvikle forretningen i fællesskab. Man skal gøre sig det klart, hvilke kompetencer man har brug for i bestyrelsen, og så skal man have modet til at åbne op og fortælle, hvor man er sårbar. Hvis dette er på plads, kan der ske noget magisk – også i små virksomheder.

SMVdanmark: En god ide i en hårdere branche
Formand for SMVdanmark, Niels Techen, stiller sig meget positivt over for professionelle bestyrelser. Ifølge ham er det altid godt at blive set af nye øjne på sin virksomhed:

- Det er vigtigt for optimering af virksomheden med sparring udefra, så der ikke sidder ’tantebestyrelser’, hvor familien samles og træffer beslutningerne.   

Han tager udgangspunkt i sin egen tømrervirksomhed med 35-40 medarbejdere og en professionel bestyrelse ansat:

- I mit tilfælde har jeg en bestyrelsesformand, der kun beskæftiger sig med bestyrelsesarbejde, én anden, der kommer fra en helt anden branche, og som stiller gode, kritiske spørgsmål til dét, vi gør, og en tredje, som kender virksomheden indgående og heller ikke pakker tingene ind.

Niels Techen anbefaler, at man ikke finder nogen, der ligner én selv:

- Det kan være bekvemt ikke at blive sagt imod, men sjældent fordelagtigt for virksomheden. Så en god kombination af forskellige erhvervsmæssige baggrunde og tilgange er at foretrække.

Desuden minder han om, at det i sidste ende er ejeren, der står med hånden på kogepladen, og derfor også har det sidste ord – så mere låst er man heller ikke af at ansætte en professionel bestyrelse. Som i alle andre ansættelsesforhold kan samarbejdet ophøre.

Klar opfordring til dem med vækstambitioner
Ifølge formand for SMVdanmark står mange klar til at bidrage med deres viden og erfaring, og samtidig oplever han et større behov for professionelle bestyrelser i små og mellemstore virksomheder:

- De senere år er der sket en større konsolidering, hvor små og mellemstore virksomheder opkøbes af større koncerner. Jeg kan derfor være bekymret for, hvor branchen bevæger sig hen, da SMV’erne sikrer stabilitet. For hvis det går galt – som vi har set det gøre før – får det større konsekvenser for mange flere, når en koncern går konkurs, end når et mindre firma gør det.

I denne hårdere konkurrence ser Niels Techen professionelle bestyrelser som en god måde for virksomhederne til at styrke deres position i markedet:

- Det er klart, at det måske ikke er relevant for alle virksomheder. Der er mange selvstændige håndværkere, der måske har en enkelt ansat og er tilfreds med det. Men hvis man går med vækstambitioner, vil jeg klart opfordre til at ansætte en professionel bestyrelse. Og så er det ikke en omkostning, der tynger budgettet – det er value for money, siger han.

-kj

Læs mere om Byggeri

27/11 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.