Regeringen går med livrem og seler i Økonomisk Redegørelse

Regeringen venter at skattetrykket falder fra 47,3 procent i 2020 til 45,2 procent i 2021 og yderligere til 43,9 procent i 2022. Det skyldes kraftig vækst i BNP i forhold til de offentlige indtægter

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ifølge Dansk Industris skatte- og boligøkonom, Bo Sandberg, har prisudviklingen på boligmarkedet i 2021 fra et i forvejen højt udgangspunkt udviklet sig marginalt højere siden seneste Økonomiske Redegørelse i maj til nu.

Derfor mener han, at der ikke er nogen vej udenom for regeringen end at opjustere den forventede årlige boligprisstigning fra +11,2 procent i maj til nu +13,1 procent:

- At der i 2021 har været tale om en ekstraordinær engangseffekt i kølvandet på corona, fremgår dog af, at man i 2022 venter at være tilbage ved en mere ”normal” etcifret vækstrate for huspriserne, nemlig på 3,8 procent, hvilket dog også er en lille opjustering fra maj-redegørelsen, hvor skønnet hed 3,1 procent, siger Bo Sandberg.

Mindsket boligbyrde
Ellers hæfter DI sig meget ved regeringens sammenligning af boligmarkedet under henholdsvis corona og tiden op til finanskrisen:

- Ganske vist er boligpriserne i Danmark steget historisk kraftigt i 2021, men der er langt op til den samlede boligprisstigning, vi så i 2005-2007. Og ser man på den såkaldte boligbyrde - boligudgiften i procent af disponibel indkomst - så har den i 2019-2021 ligget relativt stabilt omkring 25 procent, mens den steg kraftigt fra knapt 30 procent i 2005 og 2006 til næsten 40 procent af familiernes disponible indkomst i 2007, 2008 og de følgende år. Det er især den lave rente, der betyder, at boligmarkedet under corona slet ikke lægger bånd på så stor en andel af husholdningsbudgettet, som i bobleårene op til finanskrisen, hvilket som positiv sideeffekt også har muliggjort, at der kom overraskende mange førstegangskøbere ind på markedet i 2020, siger Bo Sandberg.

Forventningens glæde den største
I skattedelen af den økonomiske redegørelse er der ifølge Bo Sandberg også et par interessante punkter.

Han peger blandt andet på, at regeringen venter et markant faldende skattetryk fra 47,3 procent i 2020 til 45,2 procent i 2021 og yderligere til 43,9 procent i 2022.

Hvis den udvikling realiseres, skal den primære forklaring findes udenfor skattesystemet, idet BNP både i 2021 og 2022 ventes at vokse kraftigere end de offentlige indtægter:

- Nu må det så vise sig om forventningens glæde bliver den største. Blandt andet er der tradition for, at der i Økonomisk Redegørelse skønnes for pessimistisk med hensyn til hvor meget pensionsafkastskatten indbringer. Og regeringens forventning om et fald i provenuet fra PAL-skatten fra 2,1 procent af BNP i 2020 til 1,2 procent og 1,0 procent i henholdsvis 2021 og 2022, virker vanen tro som et skøn med både livrem og seler, siger Bo Sandberg.

Stærkt overdrevne rygter
Han noterer også, at selskabsskatten ramte det hidtil højeste niveau i 2019 med 72,7 milliarder kroner, svarende til 3,1 procent af BNP.

Men selvom Danmark økonomisk er kommet meget helskindet gennem coronakrisen, så faldt det meget konjunkturfølsomme selskabsskatteprovenu i 2020 til 2,6 procent af BNP, da eksempelvis oplevelsesøkonomien blev ramt hårdt på det skattepligtige overskud i corona-året 2020.

Fremadrettet forventer regeringen uændret selskabsskatteprovenu på 2,6 procent af BNP både i 2021 og 2022:

- Så man må i hvert fald konstatere, at rygterne om selskabsskattens død er stærkt overdrevne, slutter Bo Sandberg.