Regeringen holder fast i aftale om LynetteholmenLynetteholmen er en fremtidsvision der både skal skabe boliger, arbejdspladser og en mere effektiv infrastruktur i København

Regeringen holder fast i aftale om Lynetteholmen

Men man har endnu ikke nået til det punkt, hvor der skal sættes gang i VVM- undersøgelser

Af Dan Bjerring
Christiansborg

’Regeringen mener, at idéen med anlæg af Lynetteholmen er god’. Det fastslår transportminister Benny Engelbrecht i et svar til Ole Birk Olesen (LA).

Han har bedt ministeren om at redegøre for regeringens syn på den kommende infrastrukturplan for hovedstaden, herunder den planlagte Østlig Ringvej og de kommende metrolinjer, som blev bestemt i principaftalen om Lynetteholm fra 25. oktober 2018 – en aftale som Socialdemokratiet dengang tilsluttede sig.

Benny Engelbrecht mener, at Lynetteholm-projektet dels kan bidrage til at etablere nye metro- og vejforbindelser i hovedstaden samt sikre flere boliger i hovedstadsområdet.

Ingen særlig plan for hovedstadsområdet
Han erkender dog samtidig, at regeringen ikke har en specifik infrastrukturplan for hovedstaden, men at det vil indgå i de kommende forhandlinger om de fremtidige infrastrukturinvesteringer for hele Danmark.

Ifølge transportministeren skal disse forhandlinger munde ud i en plan, ’der i langt højere grad tager højde for klima- og miljøhensyn’:

Kollektiv trafik og cyklisme
- Det kræver blandt andet investeringer i kollektiv trafik og cyklisme. Jeg er dog også meget bevidst om vigtigheden af investeringer i vejinfrastrukturen, lyder svaret fra ministeren.

Der gennemføres i øjeblikket forundersøgelser af metrobetjening af Lynetteholm og etableringen af en Østlig Ringvej, men man er endnu ikke nået til det punkt, hvor der kan iværksættes undersøgelser på VVM-niveau.

Samtidig gennemfører By & Havn en VVM-undersøgelse af anlæg af Lynetteholm som et jordopfyld:

6/5 2020