Regeringen siger nej til underminering af det danske arbejdsmarked
EU-Kommissionen mener, at lønforhold kommer ind under arbejdsvilkår, og at det åbner for EU-mindsteløn
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Advokat Jørgen Rønnow Bruun har for Fagbevægelsens Hovedorganisation udarbejdet et notat om EU’s rettigheder til at foreslå et direktiv om mindstelønninger i medlemslandene, og i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg erklærer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sig enig i advokatens konklusioner, der viser, at den danske model kan komme under voldsomt pres, hvis direktivet gennemføres.
- Grundlæggende har regeringen de samme indvendinger over for direktivforslaget. Regeringen er skeptisk over for, om der er hjemmel, ligesom en række punkter i forslaget efter regeringens vurdering er i strid med nærhedsprincippet, påpeger ministeren blandt andet.
Kan ikke indeholde lønvilkår
Konklusionen i advokatens notat til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er, at forslaget IKKE er indeholdt i EU-traktaten, idet, da dennes principper om arbejdsvilkår ikke kan indeholde lønvilkår.
For det andet er EU-traktatens bestemmelser om hensyntagen til nationale ordninger ikke overholdt, og for det tredje er Nærhedsprincippet af en række årsager ikke overholdt:
- Det er dog sådan, at regeringen på enkelte punkter kommer til konklusionen ad en anden vej, påpeger Peter Hummelgaard.
Han henviser blandt andet til, at med hensyn til spørgsmålet om, at arbejdsvilkår ikke kan indeholde lønvilkår, har Kommissionen stillet forslaget med henvisning til, at det af traktaten fremgår, at EU kan foreslå direktiver vedrørende arbejdsvilkår.
Lønforhold er også arbejdsvilkår
Der står dog samtidig, at reglen ikke gælder for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout:
- Efter EU-Domstolens praksis kan et direktiv om arbejdsvilkår imidlertid godt berøre ’lønforhold’. Det fremgår blandt andet af dommen ’Impact’, at undtagelsen ikke kan udstrækkes til ’ethvert spørgsmål, der har en eller anden form for forbindelse med lønforhold’, understreger beskæftigelsesministeren.
Han peger på, at det i dommen ved EU-domstolen slås fast, at man ellers ville tømme visse af de områder, der er fastsat reglerne, for en stor del af deres indhold.
Domstolen mener det modsatte
Af rammeaftalen, fremgår det, at ansættelsesvilkårene for personer med tidsbegrænset ansættelse ’ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for sammenlignelige fastansatte’. I sagen kom domstolen frem til, at det også omfatter lønforhold, herunder en mindsteløn i hele EU.
Ministeren understreger, at den tidligere Impact-dom vedrørte ’lige løn’ for at opnå ligebehandling mellem fastansatte og tidsbegrænset ansatte.
- Lige løn var altså ikke hovedformålet med direktivet. I modsætning hertil er hovedformålet med nærværende direktivforslag at skabe rammer for passende mindsteløn, fastslår ministeren.
Men han peger også på, at selv om forslaget fra Kommissionen ikke forpligter til at indføre en bestemt løn og dermed – ifølge Kommissionen – ikke direkte griber ind i lønfastsættelsen, så kan man ikke udlede af domspraksis, at et sådan forslag ikke er omfattet af undtagelsen om lønforhold.
Underminerer danske arbejdsmarked
Notatet til FH nævner også at EU skal tage hensyn til de nationale systemers forskelligartede karakter.
Det er vurderingen i notatet, at direktivforslaget er i strid med denne regel, og at bestemmelsen ikke i tilstrækkelig grad respekterer parternes autonomi:
- Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel – direkte eller indirekte, slutter Peter Hummelgaard.
