Regionschef bliver ny landechefOle Faurby er ny landechef for NCC Property Development. (Foto: Michael Grøn)

Regionschef bliver ny landechef

NCC har udnævnt Ole Faurby til ny landechef for NCC Property Development i Danmark. Han tager over efter Marius Møller, som har valgt at forlade virksomheden for at søge nye udfordringer

Forretningsområdet NCC Property Development i Danmark får ny landechef. Det er Ole Faurby, som har været ansat hos NCC siden 2004 og i dag sidder i stillingen som regionschef for Region Vest i Danmark, hvor han har udviklet forretningen med stor succes.

Ole Faurby har oparbejdet en meget stor erfaring inden for ejendomsudvikling og nyder stor anseelse både internt og eksternt.

– Ole Faurby har udvist virkelig godt lederskab, og jeg er sikker på, at han vil levere et stærkt bidrag til resultaterne i Danmark, siger Carola Lavén, områdechef for NCC Property Development.

Ole Faurby tiltræder sin nye stilling den 1. november 2015, hvor han tager over efter Marius Møller, som har valgt at forlade virksomheden for at søge nye udfordringer. Ole Faurby bliver en del af NCC Property Developments ledelsesgruppe og kommer til at rapportere direkte til Carola Lavén, som er områdechef for NCC Property Development Nordic og medlem af NCC's koncernledelse.

-cmn

29/10 2015