Revitalisering på indre Nørrebro
Irma-karréen et godt eksempel på, at en symbiose mellem små-erhverv og borgere kan lykkes i indre by, mener Årstiderne Arkitekter, der har nyfortolket de ca. 22.000 m2
Karréen med Irma-hønen på toppen har gennemgået en gennemgribende forvandling fra gadeplan og helt op til taget hos hønens blinkende neon-æg. En renovering på snart 5 år, og hvis resultat står færdigt i foråret 2015.
Renoveringen har givet helt nyt gadeliv og trivsel til indre Nørrebro og adresse til en bred vifte af nye restauranter, caféer og små virksomheder til glæde for mange københavnere, heriblandt Mikkel Westfall, partner hos Årstiderne Arkitekter.
Han er ansvarlig for Irma-karréens renovering og selv har boet i samme karréen gennem 10 år, så det er ikke så underligt, at det store projekt gået i blodet på tegnestuen. Årstiderne Arkitekter har valgt fast adresse i epicentret for det store ombygningsprojekt, nemlig i anden baggård.
- Hver eneste kvadratmeter, skitse og planlægning er blevet realiseret direkte foran kontorvinduerne so to speak. Lidt usædvanligt, men umiddelbar en sund syretest på ideerne fra tegnebrættet, der har betydet stor fremgang og vækst for Årstiderne Arkitekter, som i dag er den tegnestue i København, der bygger flest boligkvadratmeter med cirka 100.000 kvm igangværende projekter.
- Der en vis ærefrygt forbundet med at gå i gang med en revitalisering af et så stort intakt industriområde på indre Nørrebro. Irma-hønen er også et velkendt element fra byens skyline, som de fleste københavnere værner om, siger Mikkel Westfall, der samtidig fortæller, at karréen på Sortedams Dosseringen 3-9, på grund af det intakte industri-udtryk især i baggårdene har lagt kulisse til scener til f.eks. tv-serien ”Forbrydelsen” og Hella Joofs film ”En kort En Lang”.
Porten til Nørrebro
I dag er det industrielle udtryk til dels bevaret i de indre gårde og ud mod Sortedamssøen, ved at have flyttet private boliger væk fra stueplan og gjort lokalerne velegnet til erhverv til især restauranter, caféer, it-virksomheder og med den fortsatte eksistens af gallerier, værksteder, lydstudie og en trådvare-grossist samt en motorcykelklub. De originale og rå indgangspartier og porte ud mod Sortedamssøen er derfor bevarede.
- De mange restauranter og caféer i mellempris-niveauet giver Sortedams Dosseringen et bysmart tvist, der leder tankerne hen på det moderne Berlin eller Amsterdam. Samtidig giver madstederne indbyrdes forretning til hinanden, da de i alt cirka 500 madglade kunder tiltrækker flere madglade kunder, fortæller Mikkel Westfall.
Han forventer, at området vil tiltrække turister og få internationale tegnestuer til at løfte øjenbryn. Ifølge Mikkel Westfall er udenlandske tegnestuer altid interesserede i, hvad nordiske arkitekter og bygherrer finder på af nyt i eksisterende byggerier, da det er udfordringen i mange storbyer på vej til mega-cities. Og fordi vi i Danmark er verdenskendte for at have fokus på by-udvikling og rummet, hvor borgerne skal fungere og have en hverdag i stedet for kun at fokusere på selve bygningerne.
Mikkel Westfall understreger samtidig, at fordi Københavns Kommune gjorde fortovet på Dronning Louises bro én meter bredere, har det medført nyt forretningsliv og flere handlende i løbet af de seneste 10 år, selvom de kritiske røster fra den gang tydede på noget andet.
Madstederne har en bred appel, hvor f.eks. ”Gran Torino” i første baggård serverer pizzaer, pasta og kolde øl, mens andre restauranter serverer sushi, fransk bistro-mad eller Lagkagehuset serverer latte til forældre og bagværk til børn.
- En forholdsvis simpel forlængelse i bredden af et fortov har medført, at vi turde satse sammen med bygherreren med Irma-karréen og turde tro på potentialet.
- Derfor har vi åbnet facaden op ud mod søen med nye store glasfacader målrettet restauranter og caféer, som Hanzo, Albama Social, Lagkagehuset og bagved Gran Torino mod Ravnsborggade, så gæsterne får fuld valuta med udsigten over søen, fortæller Mikkel Westfall, der understreger, at hele renoveringen af Irma-karréen – som en port til Nørrebro – lægger sig i forlængelse af den vitale udvikling, som Københavns Kommune skød i gang ved at lukke Nørrebrogade af for trafik og gennemkørsel i sin tid.
Respekt for historien
Oprindeligt indeholdt karréen, hvis ældste del stammer fra 1871, Irmas hovedkontor med lagerhaller til æg og mælkevarer, da Irma oprindeligt startede som æggeforretning under navnet ”Mælkeforsyningen Ravnsborg” på Ravnsborggade 13.
Senere blev det herfra alle Irma-bilerne startede tidligt om morgenen belæsset med varer til aflevering hos Irma-butikkerne. På etage-meterne oven over har der altid været små og mindre lejeboliger til private, der typisk har været lejet ud i kortere perioder ad gangen.
Derudover har der i gårdområderne været små-erhverv som f.eks. lydstudier, gallerier og værksteder. Første, anden og tredje asfaltbelagte og forholdsvist mørke baggårde, har været åbne med gennemgang til Sortedams Dosseringen, Ravnsborggade og Ravnsborg Tværgade og forbeholdt dem med tilhørsforhold til karréen.
Med andre ord, Årstiderne Arkitekter stod over for godt 22.000 slidte, misligeholdte og administrativt tunge kvadratmeter midt i København og med en masse private boliger, der bliver istandsat, når lejemålene ophører og folk flytter fra, hvilket stadig sker i dag, fordi cirka halvdelen af de i alt 129 eksisterende lejligheder i komplekset mangler at blive renoveret
Årstiderne Arkitekterne fik opgaven lidt hen ad vejen og overvejede ofte gennem forløbet at skrælle al indhold ud for kun at stå med facaden iht. hvad bygningsreglement og Københavns Kommune tillod.
Tolerance bag facaden
- Som arkitekter mener vi, at det er vigtigt at gøre sit forarbejde ordentligt, være tolerant og respektere den kultur, der har præget bygningen gennem flere hundrede år. For os er bygninger levende og fortæller historier, fortæller Mikkel Westfall og slår fast, at karréen derfor skulle kunne rumme dét, som den i forvejen gjorde, nemlig private boliger, værtshusgæster, erhvervslokaler og arbejdsværksted til kunstnere og musikere.
- Vi fandt hurtigt ud af at gå nænsomt til værks og i den grad lade de ’tidligere brugere og borgere’ være en solid del af fremtiden – med mangfoldigheden som overlægger – hvorfor de bærende elementer fik lov til at bestå.
- De nye private lejemål blev således heller ikke gjort kæmpestore med enorme tagterrasser, da det ikke svarer til prisniveauet til Nørrebros bydel, for vi sætter en ære i at have renoveret med stor respekt for Nørrebro-borgeren, siger arkitekten.
Ifølge Mikkel Westfall er den typiske Nørrebro’er f.eks. børnefamilien, der skal have det rette antal kvadratmeter, studerende med fuldtidsarbejde, singlen, kunstneren og ejeren af den mindre virksomhed, samt det ældre ægtepar, der har fast tilknytning til bydelen.
Alle lejligheder i alt cirka 3.000 kvm. er derfor blevet total-renoverede med nyt køkken, nyt badeværelse, ny elektricitet, nye gulve, nye vinduer om nødvendigt, malerarbejde, påsat balkon mv. Et arbejde, der stadig er i gang, da renovering af lejligheder først sker, når lejemålet er udløbet og lejlighederne dermed er tomme for beboere.
Samtidig blev der i hele ombygningen ikke kun gjort plads til erhverv på den udsøgte søside, men også plads til hele otte nye topmoderne lejligheder på ca. 95 m2 hver fordelt på fire etager på Ravnsborg Tværgade med hver sin sydvest- vendte balkon.
-cmn
