Rykker en hvedemark ind midt i byenRural Agentur vil sætte gang i en debat om ulighed mellem land og by ved at etablere en 200 m2 stor kornmark ind i DAC. Foto: Sam Jedig

Rykker en hvedemark ind midt i byen

Når Dreyers Arkitektur Galleri åbner 1. november hos Dansk Arkitektur Center i Blox, kommer tre toneangivende tegnestuer med hver deres bud på aktuel arkitektur

Arkitektur - Samfund

Dreyers Arkitektur Galleri er et fælles projekt mellem Dansk arkitektur Center (DAC) og Dreyers Fond, der er skabt for at vise vækstlaget i dansk arkitektur og aktuelle tendenser.

Fra 1. november får tre talentfulde tegnestuer mulighed for sideløbende at vise deres visioner for fremtidens arkitektur. Denne gang rykker én en kornmark ind midt i København for at sætte ulighed mellem land og by til debat. En anden bygger et sommerhus i fuld størrelse til at gå på opdagelse i. En tredje har dissekeret arkitekturen til grundelementer, konkret og videnskabeligt.

De tre udstillinger er vidt forskellige, men de viser alle arkitekturen i en aktuel sammenhæng og er hver især en sanselig oplevelse for gæsterne, der kan se, mærke og lytte til arkitekturen.

- DAC er destinationen for ny dansk arkitektur, og vi ønsker at engagere alle i arkitekturens fascinerende verden og vise, hvordan arkitekterne tegner vores fælles fremtid. Med Dreyers Arkitektur Galleri giver vi sammen med Dreyers Fond ordet til nye stemmer og talenter i dansk arkitektur. Udstillingerne fremhæver arkitekternes individuelle mål og kunstneriske udtryk, siger Kent Martinussen, adm. direktør i DAC.

Øget bevidsthed om arkitektur
Mens DAC stiller de fysiske rammer til rådighed for Dreyers Arkitektur Galleri, er projektet finansieret af Dreyers Fond, der blev stiftet i 1976 med det formål at støtte advokat- og arkitektstanden.

Siden 2017 er det blandt andet sket med støtte til Dreyers Arkitektur Galleri, hvor alle tre udstillinger for første gang i år foregår samtidig og i en længere periode.

- Dreyers Fond støtter projekter, der formidler og udvikler faget, og Dreyers Arkitektur Galleri gør begge dele. I år er appellen bred og fokus aktuelt, og derfor håber vi, at rigtig mange finder vej forbi DAC og får sig en oplevelse, der øger interessen for arkitektur og gerne bevidstheden om, hvor afgørende den er for os alle, siger Bo Rygaard, adm. direktør for Dreyers Fond.

Artiklen fortsætter under billedet...
I Mette Lange Architects udstilling At fremkalde rum kan beskueren interagere med stedet og få fornemmelsen af forskellige rumligheder og lysets betydning. Foto: Frans Ahlbom

Tre udstillinger i én
I Dreyers Arkitektur Galleri 2019 sætter tegnestuen Studio Elements i samarbejde med kunstnerfællesskabet Christiansen & Andersen fokus på arkitekturens fundament og elementer, mens Mette Lange Architects giver fornemmelsen af, hvordan arkitektur bliver skabt.

Den tredje udstiller er Rural Agentur, der med en højaktuel udstilling sætter spot på uligheder for arkitekturen med et mål om at give rural (land) samme status som urban (by).

Dreyers Arkitektur Galleri løber fra fredag den 1. november 2019 til søndag den 16. februar 2020 og er fordelt på henholdsvis Trappegalleriet og DAC Passage i Blox på Bryghuspladsen midt i København. Der er gratis adgang for alle.

Fakta om Udstillingerne
Dreyers Arkitektur Galleri 2019 er åbent i perioden fredag den 1. november 2019 - søndag den 16. februar 2020 i Dansk Arkitektur Center i Blox, Bryghusgade 10, 1473 København. Der er gratis adgang for alle til denne udstilling.

I 2019 byder Dreyers Arkitektur Galleri på tre udstillinger:

Going Rural af Rural Agentur
Udstillingen 'Going Rural' flytter landet ind til byen ved at installere 200 kvadratmeter hvedemark i DAC for at sætte gang i en debat om forestillinger og fremtiden for det rurale Danmark som bidrager til den højaktuelle globale dagsorden om ulighed mellem land og by.

At fremkalde rum af Mette Lange Architects
Udstillingen 'At fremkalde rum' formidler tegnestuens arkitektoniske sprog via en 1:1 trækonstruktion af en pavillon med lange gardiner i forskellige strukturer, hvor beskueren kan interagere med stedet og få fornemmelsen af forskellige rumligheder og lysets betydning.

Grund Elementer af Studio Elements i samarbejde med Mikkel Christiansen fra Christiansen & Andersen
I udstillingen 'Grund Elementer' bliver modeller af byggematerialer suppleret af podcasts om lys, tyngdekraft, materialernes opståen og sansernes påvirkning af oplevelser som et fælles bidrag til at forstå arkitekturens fundament, dybere lag og enkelte delelementer.

30/10 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år