SHL bygger flagskib i ChristchurchSHL architects design af det nye hovedbibliotek i Christchurch, New Zealand, er vinderprojektet i en international konkurrence i 2014.

SHL bygger flagskib i Christchurch

Danske arkitekter skal stå for design af Nyt Hovedbibliotek Christchurch, New Zealand. Det er en del af genopbygningsplanen for Christchurch by, der blev ramt af ødelæggende jordskælv i 2010 og 2011

Designet af Nyt Hovedbibliotek i Christchurch, New Zealand, er udviklet af schmidt hammer lassen architects og det New Zealand baserede Architectus. Det op til 12.000 kvadratmeter store bibliotek er et af ankerprojekterne, som indgår i genopbygningsplanen for Christchurch by, der blev ramt af ødelæggende jordskælv i 2010 og 2011.

Det nye Hovedbibliotek bliver et flagskib for Christchurch biblioteker, og det bibringer en vigtig folkelig funktion som socialt samlingssted til den genopbyggede by.

Biblioteket vil tilbyde nem adgang til digitale teknologier og til lokale kulturarvssamlinger. Der vil være udstillinger og forestillinger, et læringscenter, rekreative områder – udendørs og indendørs – og aktiviteter som kan underholde og uddanne de unge.

Bygherre er Christchurch Byråd. Byggeriet med et samlet areal på 9 – 12.000 m² er resultatet af en konkurrence i 2014, som nu fører til kontrakt på projektet.

cmn

27/4 2015