Skadessager afklares med mikroskop
Når øjet må give op, tager mikroskopet i stigende grad over, når det gælder opklaring af skadessager i byggeriet, lyder det fra Teknologisk Institut
Selv de mest erfarne besigtigelsesfolk oplever, at de har behov for at udtage prøver til laboratorieanalyse for at afklare en skadessag. På Teknologisk Institut oplever man særligt en stigning i efterspørgslen efter de såkaldte tyndslibsanalyser eller petrografiske analyser, som kan være med til at afklare f.eks. mørtelfugers tilstand, fordi typiske skadesårsager kan være meget tydelige i mikroskopet, selvom de er umulige at se under en besigtigelse.
Lars Peter Salmonsen, der til dagligt arbejder på Teknologisk Institut med netop at udføre analyser med hjælp fra mikroskopet, oplever ofte, at mikroskopet er med til at afgøre sager eller sætter to streger under facit:
- Mikroskopi er et stærkt våben ift. f.eks. at vurdere mørtelfugers tilstand. De mest typiske skadesårsager sætter ofte deres præg på netop mørtlen – det gælder både blanding, fugefærdiggørelse, afsyring, fugtbelastning, frost og mørtelvalg, siger Lars Peter Salmonsen.
Årsager skal ofte findes et andet sted
Det er særligt, når man skal fastlægge skadesårsagen, f.eks. i tvister eller syns- og skønssager, hvor rådgivere, bygherrer, entreprenører og producenter kan have forskellige opfattelse af hvordan en skade er opstået. Her får mikroskopet ofte det sidste ord:
- Vi får stadig flere henvendelser, omkring misfarvninger af murværk. Misfarvningerne sidder typisk på murstenene, hvorfor det vil være nærliggende at antage, at årsagen til misfarvningerne skal finde f.eks. i produktionen af mursten. Den mikroskopiske analyse viser dog ofte, at årsagen til de opståede misfarvninger skal findes et andet sted. Dette kan f.eks. være i manglende afdækning af murværket og derved kraftig vandbelasning i perioden omkring og lige efter opførelsen eller i problemer med udførslen af fugerne, hvilket kan medføre stor vandindtrængning i murværket, som herefter giver misfarvende udfældninger. Mikroskopien kan således afklare årsagen til skaden, forklarer Lars Peter Salmonsen og tilføjer, at hvis årsagen ligger hos producenten, så kan resultatet af mikroskopien være et værktøj, som de kan anvende til at undgå fremtidige skader, og dermed kan analysen også bruges i udviklingsøjemed.
Målrettet udbedring
Analysen er også velegnet til at afgrænse skadernes omfang og mulige udvikling og er derfor også et godt grundlag, når der laves udbedringsforslag:
- En tyndslibsnalyse bliver udført på et tværsnit af mørtelfugen og giver dermed et billede af mørtlens styrke fra fugeoverfladen og typisk fire-seks centimeter ind i fugerne. Afhængigt af skadesårsagen kan mørtlen være svækket i hele fugens tværsnit eller kun ganske overfladisk. Med mikroskopet kan man altså give en prognose for, hvor dyb forvitring man kan forvente, og det kan være en god ide at undersøge før man fuger om, siger Lars Peter Salmonsen.
Når man omfuger murværk er der ifølge Lars Peter Salmonsen stor risiko for, at det medfører afskalninger på murstenenes kanter, hvilket især gælder, når der er tale om fuger med moderne funktionsmørtel, som kan være meget hårde at fræse ud:
- I sager, hvor vi forventer ganske overfladisk forvitring, kan omfugningen risikere at erstatte ét æstetisk problem med et andet. Derfor er en prognose for, hvor dyb forvitring man kan forvente, et godt udgangspunkt for at vælge det bedste kompromis, forklarer han og uddyber:
- Desuden ser man typisk, at skader udvikler sig hurtigst på de vejrligsudsatte sider af en bygning. Hvis mørtlen f.eks. er svækket ved forkert bearbejdning af fugerne, er det derfor ret almindeligt, at man ser forvitring af fugerne på udsatte facader mod syd og vest længe før øvrige facader. I det tilfælde kan en tyndslibsanalyse fra hver facade altså også bruges til at afgøre, om mørtlen kun er svækket på syd- og vestfacaden, eller om man må forvente forvitring på øvrige facader med tiden.
-kj
